Læge-patient-forholdet - Det Etiske Råd

Ud over vores tre meget forskellige børn har vi også en gammel, trofast hund.
I sine tretten år har den været beriget med et umådeligt godt helbred. Alligevel
måtte vi engang ind på Landbohøjskolen for at få set på en knude på halen.
Adskillige studenter og specialister blev tilkaldt og gav os respons på vores dejlige,
hvidhårede golden retriever, mens de snakkede til hunden, som var hun
det første og dejligste dyr, de havde set på længe. Det var en god oplevelse.
Bagefter kom vi til at tale om, at man vist kun vælger at blive dyrlæge, hvis man
elsker dyr. Men vi blev lidt mere i tvivl om, om det altid er et grundlæggende
motiv for at blive læge, at man elsker mennesker. Men de patienter, som
møder læger, der gør det, kan mærke det, også selvom svarene og sygdommens
udvikling ikke altid er, som man kunne håbe.
Vi ved ikke, hvor vi havde været på vores livsvej, hvis vi ikke havde mødt gode
læger og varme mennesker, når livet var mørkt og smerten stor over en lille
dreng, der ikke kunne smile et helt år. Vi er dybt taknemmelige for, at der er
udviklet mediciner og diæter og måle- og scanningsapparater, som undervejs
har været til stor gavn for vores nu efterhånden store dreng. Men han er
stadig uden sprog og stadig autist. Og dagligt afhængig af mennesker i det
pædagogiske hjælpeapparat med god støtte fra sundhedssektoren. Hver
dags kvalitet for ham er afhængig af, at der er mennesker, der ikke blot har
en viden og en faglighed omkring hans specielle handicap, men allermest, at
der er nogle varme mennesker, der har respekt for ham i al hans svaghed og
sårbarhed. At Frederik har fået det, kan vi ikke takke nok for, samtidig med at
vi ved, at manges skæbne på den led ikke har været nær så god som
Frederiks.
Opøvelse i godhed – og grænser
Til alle tider har mennesker haft brug for godhed, når livet gjorde ondt. Men
det er ikke altid noget, der falder mennesker let at give. Ofte bliver vi tavse og
fraværende eller ubehjælpsomme, når vi møder lidelse. Masser af mennesker
kan berette om, at de i livssituationer, hvor livets tyngde skulle bæres, fik tillægsbyrder,
fordi mennesker i deres nærhed ikke var trænet i godhed eller
modige nok til at bruge den. Mange har fået langtidssår på sjælen, fordi uforstandig
familie eller behandlersystemet ikke viste et menneskeligt ansigt. Det
ligger os ikke så let – det med godhed. Benny Andersen siger i digtet af samme
navn: ”Det er så svært at være god i længere tid ad gangen”. Og han slutter digtet
som følger: ”Jeg er egentlig bedst, når jeg er helt alene”. Alligevel må det
72| LÆGE-PATIENT-FORHOLDET REFLEKTIONER OG VISIONER