Læge-patient-forholdet - Det Etiske Råd

sædvanen, at man konsulterer den læge, man føler sig tilknyttet. Måske tager
man kontakt med den læge, der p.t. har kortest ventetid, men dog er i ens valgte
lægehus med de normer, som man har fundet sig tilpas med. De fleste patienter
kan på forespørgsel nævne den læge, de føler er ”deres læge”, og der er
ingen tvivl om, at det er den læge, de vil søge, hvis større problemer af sygdomsmæssig,
social eller eksistentiel art melder sig. De fleste mennesker vil tilsvarende
ved eftertanke kunne foreslå en eller to personer, venner eller
bekendte, som vil være deres kontaktperson, hvis ulykken rammer. Det giver en
tryghed i tilværelsen, og på samme måde er det ikke uden betydning, at man har
bevidstheden om, at man har en velkendt, lægelig person at ty til, hvis behovet
pludselig er der. Den læge må betragtes som ”patientens personlige læge”.
Begrebet ”egen læge” i betydningen ”den personlige læge” udvandes ofte til at
omfatte ”eget lægehus” eller ”eget lægeteam”. ”Den personlige læge” som
begreb kan dog aldrig blive det samme som et helt lægehus med flere kolleger
og sygeplejersker. Den store opgave er da for almen praksis at kunne imødekomme
ønsket om at møde ”den personlige læge”, når det er ønsket – og praktisk
muligt – og subsidiært at tilbyde kontakt med en anden læge eller hjælpepersonale
i lægehuset.
Med tilpas opmærksomhed på de gode sider ved begrebet ”den personlige
læge” og med passende struktur har vist de fleste lægehuse formået at finde en
form, hvor patienten altid inden for overskuelig tid kan komme til sin ”egen
personlige læge”. Ydermere bliver ”den personlige læge” den absolutte hovedkontakt
ved kroniske lidelser, svære sygdomme og terminale tilstande. I
mange lægehuse hører graviditeter og børneundersøgelser med til kategorien
af kontakter, som bibeholdes hos den samme ”personlige læge”. Dette med
baggrund i, at det personlige, gennemgående forhold giver tryghed, nært
kendskab til hinanden og mulighed for at tillære god brug af lægevæsenet,
herunder at styrke forældrene i deres egen håndtering af børnenes store og
små lidelser. Lægen er en af opdragerne i forældrerollen i dagens Danmark, tro
det eller ej!
Prioritering af, at uddannelsen til almen praksis i højere grad skal foregå i
almen praksis, betyder i sig selv, at skønsmæssigt 10 procent af alle kontakter
mellem almen praksis og patienten vil blive med en læge under videreuddannelse
til praksis, altså ikke ens valgte ”personlige læge”.
22| LÆGE-PATIENT-FORHOLDET REFLEKTIONER OG VISIONER