Læge-patient-forholdet - Det Etiske Råd

ventede derhjemme i spænding: Han kom hjem en sen aften, men alle var
vågne. En af afdelingens sygeplejersker fortæller i sine erindringer: ”De hørte
hans trin, og da han kom til syne i døråbningen blev han mødt af omkring 100
patienters bedende øjne. Han standsede brat. Jeg tror, der gik minutter, før
han talte.” Hun fortæller videre: ”Hans stemme rummede en mærkelig blanding
af omsorg og ophidselse, som han prøvede at beherske, da han sagde: ‘Jeg
tror … jeg tror, jeg har noget til jer nu!’”
Den ekstremt afmagrede Mary Hughes blev en af de første patienter, som fik
insulin. Hun havde fulgt Allens diæt til punkt og prikke og var som 15-årig 1,52
m høj og vejede omkring 20 kg. Hun skrev hjem til sin mor, da hun havde fået
de første insulindoser og de første skiver franskbrød: “Isn’t that unspeakably
wonderful?”
De store bakteriologers æra er også beskrevet dramatisk. Alexander Fleming
opdagede penicillinet i 1928. Han dyrkede bakterier på særlige næringsmedier
(agarplader). Det fortælles, at han står med en dyrkningsplade i hånden.
Bakteriekulturen er ødelagt af skimmelsvamp. Han er parat til at smide den
ud, men opdager, at der ikke er bakteriekolonier lige omkring svampepletterne.
Det måtte altså være skimmelsvampen, som hindrede bakteriernes vækst.
Jeg husker sætningen: ”Hans hånd tøvede, og i dette øjeblik holdt han millioner
af menneskers liv i sin hånd!” 3
Når man hører disse beretninger, er der noget ved at være læge og noget ved,
at lægegerningen er naturvidenskabeligt funderet.
Lægevidenskaben har gjort store fremskridt. Det er almindeligt kendt, og klicheerne
melder sig hurtigt: Lægevidenskabens landvindinger, erobringer,
milepæle eller mirakler. Insulin, antibiotika, vacciner, behandling af hormonog
vitaminmangelsygdomme, anæstesi, respiratorbehandling, fødselsvidenskab
og mikrokirurgi er eksempler.
Fremmedgørelsen
De teknologiske fremskridt fremkalder dog ikke blot beundring, men også en
fremmedgørelse. Når man som familiemedlem eller nær ven ser patienten til-
3 I 1945 fik A. Fleming nobelprisen sammen med E.B. Chain og H. Florey.
58| LÆGE-PATIENT-FORHOLDET REFLEKTIONER OG VISIONER