Læge-patient-forholdet - Det Etiske Råd

Recommendations

Info

Er der en fremtid for det langvarige, personlige læge-patient-forhold i almen praksis? AF LARS FOGED Matadors dr. Hansen Sikkert alle, både patienter og læger, kan fremmane et billede af den lægetype, de har mødt i Matadors dr. Hansen, måske fordi de samtidig husker deres barndoms læge. Lægen, der ”altid” var til stede. Lægen, der var læge i hele sin personlighed, og som kun undte sig tid til kreative sysler i kortere tid og selv da var tilgængelig ved behov. Lægen, som var tilskuer til patienternes skæbne på godt og ondt, men hvis egen skæbne de færreste kendte til. Lægen, som kendte lokalsamfundets og de enkelte familiers liv og hemmeligheder og alligevel kunne komme i alle kredse. Lægen med socialt engagement. Lægen, til hvem alle nærede ubetinget tillid. Dr. Hansen forekommer i brudstykker i både lægers og patienters forestilling som en utopisk arketype samtidig med, at både patienter og læger vil så meget andet: Patienterne vil både have dr. Hansen og dertil en selvvalgt ekspert, når de tvivler på dr. Hansen. Lægerne ønsker et liv, der ikke kun er et arbejdsliv. Dr. Hansen forsvandt med Matador. De bedste værdier ved den personlige, langvarige kontakt mellem patient og læge lever dog i bedste velgående og er tilpasset normerne hos nutidens patienter og læger. Muligheden for den personlige tilknytning er stadig bærende i almen praksis, giver tryghed for alle parter og er en grundpille i det danske sundhedssystem. I det følgende tegnes et nuanceret billede af fremtidens mulige svar på dr. Hansen. Billedet kan på sine steder forekomme idealiseret, men det kan være en fordel med klare synspunkter i en evigt standende debat om lægerollen. Man er nødt til at sejle efter fyrtårne – de klare synspunkter – men sejladsen undervejs er bestemt af vejr og vind, såvel som af kaptajn, besætning og fartøj. LARS FOGED|19
Almen praksis har taget udfordringen op! I denne artikel tages udgangspunkt i det traditionelle danske system for almen praksis, nemlig at enhver borger kan vælge sin egen læge, der fungerer som nøgleperson for patienten i relation til det øvrige sundhedsvæsen. Det sker i den udstrækning, lægen ikke selv er i stand til – sammen med patienten – at afhjælpe dennes problem eller diagnosticere og behandle patientens sygdom. Forholdet mellem læge og patient er gensidigt forpligtende, indtil patienten måtte vælge en anden læge. Fremtidens opgave i almen praksis er at holde fast i de bedste sider af det personlige, langvarige læge-patient-forhold og samtidig se på potentielle gevinster ved at møde et team af læger. Strukturen i almen praksis skal kunne tilgodese begge forhold og tage realistisk udgangspunkt i de tendenser, der er i samfundet, blandt patienterne og hos lægerne. Nogle kik ind i fremtiden Samfundet vil ikke undgå en prioritering af ressourcer, herunder de forhåndenværende lægelige ressourcer. Folk og dermed læger vil sjældent bo i ”samme sogn” livslangt. Arbejdslivet vil ikke være det eneste mål for tilværelsen, og disse forhold vil også gælde læger. Den enkelte borgers selvopfattelse vil knyttes meget til familien og fritidslivet. Sundhed og godt helbred vil have høj prioritet, og diskussionen vil jo stadig blive, hvem der har ansvaret. Sundhedsvæsenet eller den enkelte – eller et delt ansvar? Patienterne vil – formentlig uden større bevidsthed herom – have to parallelle dagsordener, som kan synes uforenelige, nemlig ønsket om tryghed og nærhed og samtidig ønsket om højeste ekspertise, herunder mulighed for second opinion. Der vil formentlig være en vigende autoritetstro – og tilliden vil måske rykke fra personligt kendskab til fagekspertise. Nærhedsprincippet vil ikke være så afgørende, hellere en ”selvvalgt, god læge” end den ”nærmeste læge”. Samfundet vil uden tvivl komme til at honorere dette sidste krav også hvad angår almen praksis, idet glidningen allerede ses i sygehusvæsenet og i andre sektorer. Der vil udkrystalliseres patientgrupper bedømt efter forskellige kriterier. Det kan være en opdeling i en ”vidende” og en ”mindre vidende” patientgruppe ud fra en betragtning om informationsniveau, men mange andre forhold deler 20| LÆGE-PATIENT-FORHOLDET REFLEKTIONER OG VISIONER
Page 1 and 2: Læge-patient-forholdet REFLEKTIONE
Page 3 and 4: Læge-patient-forholdet Refleksione
Page 5 and 6: 75 Kvababbelse … Af Nikolaj Henni
Page 8 and 9: Forord Det Etiske Råd har gennem l
Page 10: Den sidste del af antologien rummer
Page 13 and 14: Lighed og værdimæssig pluralisme
Page 15 and 16: læge, hvor patienten har mulighed
Page 17: kan gøre det vanskeligt for lægen
Page 22 and 23: patienterne, nemlig faktorer, der g
Page 24 and 25: Et tilsvarende forhold måtte man e
Page 26 and 27: Patienterne lades i stikken i den v
Page 28 and 29: Når det ikke længere er så yndig
Page 30 and 31: Lighedens illusion - at gå til læ
Page 32 and 33: else og går til og med i den samme
Page 34 and 35: for at blive opereret, og hvor mang
Page 36 and 37: I det videre arbejde med at karakte
Page 38 and 39: FIG. 1. Lægen Patienten Paternalis
Page 40 and 41: Lægerollen og læge-patient-forhol
Page 42 and 43: tion. Lægen havde i kraft af sin m
Page 44 and 45: kunder”. Udgangspunkt for høring
Page 46 and 47: De redskaber, som skal anvendes, sk
Page 48 and 49: Det er tillige vigtigt at lære at
Page 50 and 51: Samtalen som mulighed AF KIRSTEN KO
Page 52 and 53: Det eneste alternativ til formynder
Page 54 and 55: dige faktorer i bestræbelsen på a
Page 56: Litteratur 1. Kubler-Ross, Elisabet
Page 59 and 60: ventede derhjemme i spænding: Han
Page 61 and 62: En praktiserende læge i England sk
Page 63 and 64: skuffelser. Lægen er med i forløb
Page 65: FIG.1: Sammenhængen mellem magt, a
Page 68 and 69: Fagperson og medmenneske AF ANNETTE
Page 70 and 71:
for mange spørgsmål? Er man for p
Page 72 and 73:
Læger er med-mennesker Læger er m
Page 74 and 75:
siges, så det runger: Fordi det er
Page 76 and 77:
Kvababbelse … AF NIKOLAJ HENNINGS
Page 78 and 79:
Min kæreste var rystet over at hø
Page 80 and 81:
mongolbarn, eller et barn med rygma
Page 82 and 83:
Med hatten i hånden AF BENTE HANSE
Page 84 and 85:
Højt forventningsniveau Dette er d
Page 86 and 87:
gang imellem går fremad. Begge par
Page 88 and 89:
Værdighed Endelig er der jo også
Page 91 and 92:
90| LÆGE-PATIENT-FORHOLDET REFLEKT
Page 93 and 94:
Mit indtryk er, at lægerne er pres
Page 95 and 96:
have kontrol over, og at være krit
Page 97 and 98:
Tony Walter: Traditionelt Moderne S
Page 99 and 100:
iteten, og man bliver egoist, still
Page 101 and 102:
Et lille eksempel på offer-skyldig
Page 104 and 105:
Politiske indgreb i læge-patient-f
Page 106 and 107:
Efterfølgende er rettighedsbestemm
Page 108 and 109:
patienters integritet, fandt de ing
Page 110 and 111:
Sundhedspolitik formes i sammenstø
Page 112 and 113:
At lægevidenskaben bliver mere og
Page 114 and 115:
Kommunikation og kompliance - to va
Page 116 and 117:
af konsekvenserne kan blive, at sun
Page 118 and 119:
live smertefri. I nogle tilfælde s
Page 120 and 121:
estemme, hvad hun ville, og forlod
Page 122 and 123:
eksplicitte og klargøre de væsent
Page 124 and 125:
veksling, tilfredshed og behandling
Page 126 and 127:
Forholdet mellem læge og patient i
Page 128 and 129:
del af det diagnostiske arbejde fan
Page 130 and 131:
gelsesmedicinens resultater begræn
Page 132 and 133:
principielt forebygges ved hjælp a
Page 134 and 135:
Genetikkens krav på en videnskabel
Page 136 and 137:
FORFATTERNE Christian Juul Busch: H
Page 138:
Hvad er en god læge? Hvad er et go
show all

Læge-patient-forholdet - Det Etiske Råd

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?