Læge-patient-forholdet - Det Etiske Råd
Læge-patient-forholdet - Det Etiske Råd
Læge-patient-forholdet - Det Etiske Råd
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
den forudsigende eller prædiktive lægevidenskab. <strong>Det</strong>te paradigme udgør en<br />
overordnet forståelsesramme for lægevidenskabeligt arbejde og indebærer en<br />
ændring af blandt andet <strong>forholdet</strong> mellem læge og <strong>patient</strong>. <strong>Det</strong>te paradig-me<br />
påvirker også det sygdomsbegreb, der gøres brug af.<br />
Sygdomsbegrebet er et centralt lægeligt begreb, fordi det er grundlaget for vurdering<br />
af, hvem der er syg, og hvem der er rask, ligesom det er grundlaget for<br />
at afgøre sygdommens årsag, og hvad der i givet fald udgør en fornuftig<br />
behandling. Og afgørelsen af, hvem der er syg, får naturligvis betydning for,<br />
hvem der skal betragtes som <strong>patient</strong> – og dermed for, hvem der har krav på<br />
lægelig opmærksomhed, og for hvilken lægelig indsats, der bliver anset for den<br />
rette. Disse forhold har alle betydning for <strong>forholdet</strong> mellem læge og <strong>patient</strong>.<br />
Men inden vi skal se på den forudsigende lægevidenskab og den nye genetiks<br />
betydning for <strong>forholdet</strong> mellem læge og <strong>patient</strong>, skal vi gøre et lille historisk<br />
tilbageblik – for at uddybe de tanker, der kun blev antydet i det ovenfor citerede<br />
EU-oplæg .<br />
Den bakteriologiske medicin<br />
I lægevidenskabens historie har der eksisteret flere forskellige paradigmer, der<br />
delvist overlapper hinanden. Disse paradigmer har været forbundet med forskellige<br />
sygdomsbegreber og også med væsentlige forskelle i <strong>forholdet</strong> mellem<br />
læge og <strong>patient</strong>.<br />
<strong>Det</strong> store gennembrud for den moderne medicin fandt sted med den såkaldte<br />
bakteriologiske revolution, da forskere som Robert Koch og Louis Pasteur<br />
opdagede bakteriers og viras betydning for sygdomme hos mennesker og<br />
fandt ud af, hvorledes disse sygdomme kunne bekæmpes ved hjælp af antibiotika<br />
fx i form af forebyggende vacciner eller ved penicillinbehandling. Indtil<br />
da havde læger – med en vis konkurrence fra kloge koner og mænd – stået forholdsvis<br />
afmægtige over for de fleste sygdomme. Desuden var lægerne som<br />
professionelle helt afhængige af de <strong>patient</strong>er, der tilkaldte dem, og for de flestes<br />
vedkommende aflønnet på individuel basis af disse <strong>patient</strong>er. Deres metoders<br />
effekt havde været begrænset, og deres indflydelse ændrede sig først for<br />
alvor med den bakteriologiske revolution.<br />
<strong>Det</strong> paradigme, der opstod, da den bakteriologiske medicin slog igennem i<br />
den lægevidenskabelige udvikling, kaldes tit laboratoriemedicin, fordi en stor<br />
126| LÆGE-PATIENT-FORHOLDET REFLEKTIONER OG VISIONER