Læge-patient-forholdet - Det Etiske Råd

måneders gips, bandager og genoptræning, foreslog lægen endnu en operation,
men da havde jeg i mellemtiden samlet så meget erfaring, at jeg sagde
nej. I dag laver man for resten slet ikke den slags indgreb mere, men jeg går ud
fra, at de alle ville mit bedste.
Deling af ansvaret
Begge de nævnte episoder handler for mig at se om, at patienten ikke er blevet
inviteret til at tage et medansvar. Der skulle have været lagt nogle muligheder
frem, så jeg – efter saglig og nænsom rådgivning – kunne tage et medansvar:
Kan risikoen vejes imod de fordele, jeg eventuelt opnår?
Dette har kunnet lade sig gøre ved andre lejligheder, så det er altså ikke en urealistisk
utopi. Når det er sket, har det været enkelt at tage del i beslutningen.
Og det har været lettere at bære ansvaret, når det var delt. Jeg har to gange
været kræftpatient, og begge gange er jeg sluppet med en række operationer.
Den sidste gang var jeg bedst forberedt, og der var lagt flere muligheder ud –
af en læge, der havde både åbenhed og faglig autoritet. Jeg blev godt orienteret
og blev støttet i det valg, jeg tog.
Kroniske patienter
Jeg har også været ude for lægefejl, og jeg har ligget på gangen med en skærm
som eneste private sikkerhed. Jeg har oplevet mange ting, som i grunden var
dybt kritisable, men som sagt, så er langt de fleste oplevelser gode. Jeg tror
generelt, at læger og plejepersonale gerne vil gøre patienterne raske. De
undervurderer måske den del, som er patientens egen andel i processen, egetansvaret.
I stedet vil jeg se lidt på betingelserne ved kroniske sygdomme. De har nemlig
en helt særlig problematik, hvad angår læge-patient-forholdet. Først og fremmest
fordi patienterne i sagens natur ikke kan blive raske, og dernæst fordi
begge parter skal holde hinanden ud det meste af livet. Det kræver god ”kemi”
mellem de to, og mange patienter flytter da også rundt nu om dage, når de ikke
trives med lægen. Den samme ret nyder lægen ikke, og det er i grunden synd.
Jeg tror, at man som læge ønsker sig en patient, som retter sig nogenlunde
efter anvisningerne, men også en patient, som ikke jamrer for højlydt, for det
er ikke til at bære i længden. Jeg tror også, det er et lægeønske, at det bare en
84| LÆGE-PATIENT-FORHOLDET REFLEKTIONER OG VISIONER