SÆNKETUNNEL – BESKRIVELSE AF DEN TEKNISKE LØSNING

Generelt gør det sig gældende, at emissioner fra både diesel- og benzindrevne køretøjer falder,
jo nyere køretøjet er. Dette er en konsekvens af EU-standarderne for emissioner. Denne udvikling
forventes at forsætte i de kommende år. Om en type af emission er et problem afhænger af
kombinationen af størrelsen af den pågældende emission og størrelsen af den tilhørende grænseværdi.
Udviklingen i emissionstandarder har betydet, at alene NO 2 er blevet det afgørende parameter i
forhold til sundhedsrisiko.
Internationalt anvendes ofte en grænseværdi for NO 2 på 1 PPM (Parts Per Million) som gennemsnit
over tunnellængden. I projektet er denne grænseværdi anvendt som maksimal værdi målt
ved tunnelportalen.
Trafikkens sammensætning vil ændre sig i takt med, at de mere forurenende biler bliver skrottet,
og trafikmængden stiger. På grundlag af EU-data for emissioner og sammensætningen af bilparken,
er det beregnet, hvordan koncentrationen af NO 2 vil være de første 20 år i tunnelen (figur
4.7).
FIGUR 4.7 Forventet maksimumkoncentration af NO2 sammenlignet med grænseværdi
Note: Beregningerne af driftsfasen. Ventilation i fuld drift
Som det fremgår af figur 4.7, er koncentrationen for NO 2 under grænseværdien.
For at sikre, at NO 2 koncentrationen til stadighed er under 1 PPM i tunnelen, kan det være nødvendigt
at anvende nogle af tunnelens impulsventilatorer i spidsbelastningerne, hvilket vurderes til
at være i under 1 pct. af tiden.
Partikler i luften er en anden nøgleparameter, som anvendes til at måle luftkvaliteten i tunnelen.
Antallet af partikler i tunnelluften måles ikke i koncentration, men i sigtbarhedstab. For at sikre
trafikanterne en tilstrækkelig sigtbarhed sætter man ofte en grænseværdi for dette parameter til
0,005 m -1 , svarende til 200 m, inde i tunnelen.
Sigtbarheden i tunnelen er estimeret for de første 20 år (figur 4.8).
VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 4 SÆNKETUNNEL – BESKRIVELSE AF DEN TEKNISKE LØSNING 54