Tidsskrift for Biavl 2001

164
I skovbigården
trives man. Den
23.5.01. kom den
4. kasse på den
stærkeste familie.
om udflugt for børnene
(og lærerne),
og vi får næppe
nye biavlere ud af
det projekt.
STATUS
Udviklingen i bifamilierne
er meget
forskellig. Ikke
mindst hos de familier,
der har været
udsat for flytning
til bestøvning
af hybrid-raps. Her
har vi kun bier i 2
kasser pr. familie,
medens de familier
der står permanent
er på 3, ja enkelte
på 4 kasser den 23. maj. Der
er en del honning, men lige
nu lover vejret ikke for
godt.
I starten af juni skal en
del familier flyttes på
kløverbestøvning, og det
kræver stærke familier, dels
for at opfylde kontrakten
men også for at de kan
samle noget honning.
HAWAII-DRONNINGER
Importerede dronninger
skulle redde vores
dronningløse familier. Det
gik delvis godt, idet 2 gik
tabt, medens 3 klarede sig
og er i god udvikling.
En dronning fra 2000,
der ikke lagde ret mange
æg blev udskiftet, og for
forsøgets skyld blev hun
ikke dræbt, men tilsat en
familie med pukkelyngel,
vel at mærke ikke i bur,
men blot sat ned på ram-
TIDSSKRIFT FOR BIAVL 6/2001
merne efter at stadet var
”fyldt” med røg fra røgpusteren.
Her 3 uger efter
er hun stadig i live og lægger
æg.
BIPEST
Som tidligere omtalt, har vi
fundet pest på Lolland, og
det er nu fundet i 5 bigårde
i alt, én familie i vores
Skolebigård inklusive. Vi
har selv været heldige: Selv
om vi har haft sporer i vores
honning, har vi ikke udbrud
i nogen familier.
Vi har indført følgende
restriktioner: I Skolebigården
benyttes overtræksdragter
og handsker, som
skal forblive på stedet, så vi
ikke tager smitte med hjem.
Husk at hygiejne er en
god forebyggelse.
Enkelte pestramte familier
er blevet dobbelt omsat,
og er nu i en god udvikling,
som vi håber fortsætter.
Hvis vi skal
have bekæmpet
pest og nedbragt
antallet af tilfælde,
er det vigtigt, at vi
passer på, ikke at
overføre smitte til
hinanden, samt at
indberette udbrud,
så de nødvendige
(og lovbefalede)
foranstaltninger
kan foretages.
(Husk også flytteattester).
SLYNGNING
De færreste biavlere
har et autoriseret
slyngerum.
Vi bruger køkkenet!
–men det er
også stort, og det
er en forudsætning,
at der ikke
foregår andre aktiviteter
samtidig – heller
ikke tobaksrygning! Honning
tager lugt af den slags.
En skrællebakke er
uundværlig og der skrælles
med gammeldags skrællegaffel
med nænsom hånd.
Vi har ikke megen fidus til
el- eller dampskrællere,
mon ikke de varmer honningen
lidt rigeligt, og for
os er honningbehandling
ikke noget, der skal overstås
i en fart.
Slyngen er 4-solds med
håndsving, så er der styr
over, hvad der foregår.
Under slyngen har vi en
25 liters spand med en rustfri
dobbelt si. Ikke noget
med fine nylon-sier, pollenkorn
er ikke farlige og skader
ikke produktet, tværtimod.
Herefter hældes honningen
op i rørespande á 50
kg, de skal også kunne flyttes.