Tidsskrift for Biavl 2001

Kontingentstigning –
hvorfor ?
Under overskriften ”Kontingentstigning
– derfor” har Per Kristiansen
argumenteret for et behov for
kontingentstigning med argumenter,
der nærmest har karakter af naturlov.
Jeg overværede også generalforsamlingen,
og den tankegang, som jeg
fornemmer bag argumenterne, ser jeg
klare paralleller til i dele af fagbevægelsen.
Fagbevægelsen adskiller sig
dog markant fra DBF på flere punkter,
bl.a. ved eksklusivaftaler, hvorved
medlemmerne i stor udstrækning kan
fastholdes i et greb, hvor der ikke er
anden valg, end at betale det kontingent,
som vedtages. Et tilsvarende
greb har DBF ikke i sine medlemmer,
og det er utroligt nemt at melde sig
ud – man behøver blot at undlade at
betale et girokort - så går resten af
sig selv, og man kan stadig være lige
så meget biavler, som man orker og
lyster. Det er ikke et punkt, jeg er kommet
til, men jeg kan frygte, at lidt for
mange er ved at være der i dag. På
dette spørgsmål er vi dog alle lidt klogere
om nogle måneder.
Anledningen til min reaktion er
da også først og fremmest rettet mod
den tankegang, som PK gør sig til talsmand
for, og som jeg mener er farlig
for vores forening på blot lidt længere
sigt. Ved hjælp af lidt købmandsregning,
og uden en kritisk analyse på
udgiftssiden bliver kontingent-
EVALUERING MOD
FREMTIDEN
Det er et nyt fremmedord, som
ikke er at finde i Rudolph Benzons lille
ordbog eller Dansk Sprognævns
Retskrivningsbog som blev udgivet på
Nordisk forlag i 1953 og 1957.
Men som K.R. Skovmose skriver i
lederen til Tidsskrift for Biavl 12/2000,
bliver det i dag brugt om alt og alle,
så hvorfor ikke også se lidt frem og
tilbage på biavlen i Europa.
K.R. Skovmose nævner at
honninghøsten i år 2000 blev katastrofal
lav, men nævnte ikke årsagen, den
med vejret køber jeg ikke, det er en
gammel floskel, men hvad med biavlen,
er udviklingen indenfor biavlen
fulgt med den øvrige verden, ja enkelte
biavlere er, og havde i sidste normal
honninghøst.
Hvorfor? Fordi der er biavlere
både her i landet og rundt om i
Europa, der arbejder med drift-
stigning fremstillet, som den selvfølgelige
vej. Der er behov for større indtægter
og dette sættes lig med
kontingentstigning.
Jeg vil foreslå, at der tænkes anderledes,
og at bestyrelsen stiller sig
selv og generalforsamlingen det
spørgsmål - hvilken værdi har et medlemskab
af DBF for en gennemsnitsbiavler,
og hvilke behov finder foreningen
det vigtigst at dække, og så
prioritere dem indenfor en realistisk
ramme. Vi skal og kan ikke påtage os
at finansiere forskning, som må være
en samfundsopgave, og hvis vores
miljøminister ikke kan forstå værdien
af det, har samfundet et problem i
højere grad end biavleren.
For den biavler, hvis eneste ønske
og behov er at modtage bibladet - og
dem er der mange af, betyder det
nuværende kontingent en pris pr.
nummer på ca. 40,- kr. incl. andel til
lokalforeningen. Jeg vil godt komme
med det bud, at totalkontingentet
skal være under 400,- kr. og et godt
medlemsblad må tillægges absolut 1.
prioritet. Den kollektive forsikring
som DBF har tegnet, betragter jeg
derimod som næsten værdiløs i dets
nuværende form, og bidrager kun til
falsk tryghed. Den kan man roligt lade
skride, og så lade den enkelte biavler
selv vurdere sit forsikringsbehov. Hvad
der kan hentes af tilskud udefra, sammen
med det, som der måtte være af
overskud, når omkostninger ved bla-
systemer som netop tager højde for
“dårlige” år som sidste år.
Flere erfarende biavlere rundt om
i verden har gang på gang slået fast,
det er ikke vejret, men den måde man
driver biavl på der er afgørende for
om man får en lille stor honninghøst.
Således erfarede Matthias
Schmidt, en biavler fra Baden-
Württemberg, da han efter flere års
anstrengelser for at bringe et gennembrud
i den gamle forældede biavl.
“At bierne er i stand til at producere
mere end det biavlerne får ud af
dem nu”.
Når EU stiller, eller det er vel forbrugerne
i Europa, der stiller forslag
om veterinære regler i forbindelse
med biavl og honning, så er der en
grund til at man vil have en bedre
kontrol også med biernes produkter.
K.R. Skovmose spørger: Hvad skal
der kontrolleres for? Det kan da ikke
være formanden ukendt at der er
det og den nødvendige administration
er dækket, kan så anvendes til
konsulentprojekter - evt. delvis som
freelance. Jeg ser ikke anden realistisk
vej, hvis vi vil være en forening for de
mange, som er blevet stadig færre
gennem de senere år. Vi har desværre
ikke noget at have en optimisme i
med hensyn til at kunne vende den
udvikling.
PK slutter sit indlæg med ”Alt det
får vi”, men ord alene får ikke mange
biavlere til at betale for noget, som
er uden reel indhold, eller som der
ikke gøres brug af, heller ikke selv om
det pakkes smukt ind. For
gennemsnitsbiavlere, som jeg kender
dem, er det udover bladet en gang
varm luft, som PK slutter med at slippe
ud, og som der kun kan siges ”nå” til.
Lokalforeningerne har et meget forskelligt
aktivitetsniveau, men udover
at DBF binder lokalforeningerne sammen,
er det en meget begrænset indflydelse,
som landsforeningen har på
det, der foregår lokalt, så heller ikke
det kan berettige det nuværende kontingent.
DBF er efter min opfattelse med
den seneste kontingentstigning på vej
ind i dødsspiralen, og en realistisk generalforsamling
- som gerne skulle
være den næste, bør justere den udvikling
inden det er for sent.
Hans K. Sønderby,
Morbærlunden 45,
6705 Esbjerg Ø.
fremkommet oplysninger om at op til
95% af tysk voks og honning er forurenet
med kemikalier og ca. 25% af
den danske produktion af bivoks og
honning også er under mistanke.
Det er forståeligt at DBF vil bruge
alle kræfter på at protestere mod
dette forslag men hvad med at fortælle
biavlerne hvad de skal gøre for
ikke at forurene biernes produkter, så
kan et dyrt kontrolsystem sikkert undgås.
Når frø- og frugtavlen samt naturen
får de store stærke bifamilier, som
de nye driftsystemer kan give, og når
forbrugerne får den naturlige rene
honning som de vil have. Så tror jeg,
det vil skabe mere rimelige forhold for
biavlen end en hel masse protester ud
i den blå luft.
Godt nytår, med ønsket om et
godt år for biavlen i 2001.
Ejvind Jørgensen,
Lindved, Odense S.
TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2001 21