Tidsskrift for Biavl 2001

Af
Hans Røy,
Ringkøbing
Avlspotentialet
for
Buckfast er
ikke som det
var for 20
års siden.
358
DET PRAKTISKE AVLSARBEJDE XI
20 års erfaring med avlsarbejdet på godt og ondt 3.
Sammenfatning.
AVLSPOTENTIALET
Har vi (Buckfastavlerne) et
avlspotentiale af samme
værdi i dag, som vi havde
for 20 år siden? Mange vil
nok svare nej! Jeg kan kun
tilslutte mig samme opfattelse.
Flere af de egentlige
avlere er godt med med nye
friske kombinationer, men
bredden er for stærkt degenereret
og svækket af indavl.
Der er for mig ingen
tvivl om, at det materiale vi
fik ind i landet fra Buckfast
Abbey de første år, kvalitetsmæssig
aldrig er overgået
af senere importer.
TIDSSKRIFT FOR BIAVL 12/2001
Den, på det tidspunkt høje
standard har siden ikke
kunne holdes noget sted,
heller ikke ved klostret.
Mindre kan vel også være
tilfredsstillende.
Hvor vi eksakt står i dag
er imidlertid svært at afgøre
p.g.a. de miljømæssige
forhold. Tænk tilbage på de
2 sidste årtier, det første,
firserne der bød på eminente
forhold, medens tiden
fra 1990 til dato har budt
på det diamentralt modsatte
- ekstremt dårlige trækforhold,
samt varroamidens
tilstedeværelse med alt
hvad dette har medført af
sygdomme og bekæmpelsesskader.
INDAVL
Lider en stor del af det nuværende
materiale af indavl?
Ja!
Indavl er et nødvendigt
middel i kombinationsavlen
for at opnå genetisk stabilitet,
men skal kun anvendes
til opnåelse af dette avlsmål.
Fortsat må der kombineres
så ubeslægtet som
muligt, og brugsdronninger
skal friparres, gerne med
anden race. Det er ikke det
der er sket, men først lidt
om følgerne af stærk,
Foto: Asger Søgaard Jørgensen