Tidsskrift for Biavl 2001

Målelige effekter af for stærk indavl 1
1. Ændringer i morfologiske træk
ændringer af CI. - værdier med
asymetrisk vingeindex
øget genetisk variation
2. Nedsat varmereguleringsevne
3. Nedsat evne til opretholdelse af rugetemperaturen.
4. Nedsat modstandsdygtighed mod sygdomme
(sandsynligvis også mod snyltere)
5. Dårligere hygiejniske adfærd
nedsat udrensningsevne
nedsat evne til renholdelse af stadet.
6. Nedsat vitalitet
7. Nedsat forsvarsevne
8. Nedsat sværmtendens,
(kan helt miste evnen til at sværme)
uhensigtsmæssig indavl. (Se
fig. 1).
Et miniforsøg jeg foretog
i 1988 (det var dengang
vi høstede honning), sagde
trods forsøgets lidenhed
mig en del, og kan måske
virke illustrativt, se fig. 2.
Det efterfølgende forløb
var det mest interessante:
Alle 10 familier indvintredes
efteråret 1988. De friparrede
(F) udvintrede flot
og gav topudbytter i rekordåret
1989. (Har ikke
tallene).
Af de fem familier i miniforsøget
med inseminerede
dronninger (I) udvintredes
de to pænt, dog med
ret ringe bistyrke, medens
de tre udvintredes meget
dårligt. Indsendte prøver
p.g.a. mistanke om pest var
negative. Der var tale om
kraftige angreb af kalkyngel
og sækyngel, sygdomme
jeg ellers ikke så på det
tidspunkt.
De tre syge familier blev
efterfølgende aflivet medens
de to bedste efter ønske
blev overdraget til to
kolleger. Den ene kom, med
stor succes til at danne dronelinie
på en parringsstation,
og den anden kom
med tilsvarende succes til at
indgå i kombination med
avlerens egen import af nyt
ubeslægtet materiale.
Dét jeg har forsøgt at
tydeliggøre, er at indavl er
et middel i avlsarbejdet, og
må derudover ikke anvendes,
da det er direkte risika-
2
belt.
Genetisk stabilitet kan
for adfærdsegenskabernes
vedkommende opnås på relativt
få generationer, uden
at der opstår væsentlige
indavlsskader.
For fastholdelse længst
muligt kombineres efterfølgende
mellem flere fjernere
beslægtede linier med tilsvarende
stabile egenskaber.
Forudsætningerne er,
at et tilstrækkeligt antal af
sådanne linier er for hånden,
det har de måske ikke
altid været, og dog.
Det er min overbevisning,
at såfremt så mange
ikke konsekvent hele tiden
har gået efter det, der blev
opfattet som det allerbedste,
men i egen interesse,
havde valgt mere bredt,
kunne megen uhensigtsmæssig
indavl være undgået.
Jeg skal præcisere
HONNING-UDBYTTE I KG
HR 136 (I) HR 136 (F)
102 169
97 142
97 128
88 103
60 102
I alt 444 I alt 645
Udbytte i gennemsnit pr. bifamilie
89 129
Firgurforklaring: En bigård blev oprettet med 10
bifamilier, aflæggere i august 1987 med søskendedronninger
efter min, på det tidspunkt bedste og
arveligt mest stabile indavlslinie. 5 familier, hver
anden i opstillingen var friparrede (F) i en meget
blandet population (brugsdronninger), de andre 5
blev ved instrumental insemination (I) tilbagekrydset
på mors søster.
Figuren viser kun udbyttet i kg og gruppernes
gennemsnit i 1988.
Figur 2 viser
resultaterne
af et miniforsøg,
hvor
de friparrededronninger
klarede
sig bedst.
TIDSSKRIFT FOR BIAVL 12/2001 359