Tidsskrift for Biavl 2001

den kolde krig været et
stærkt bevogtet område
med militære installationer.
Det gælder også den
yderste af øerne, Ytlängan,
som de fleste måske husker
sammen med Ytsira fra tidligere
tiders vejrmeldinger i
radioen. Og hvem husker
ikke den sovjetiske ubåd,
der var lidt for nysgerrig i
det samme område?
Almindelige besøgende
kan nu komme der uden at
skulle cleares af militæret.
Militærets interesse for øerne
er lagt i mølpose, men
ikke mere end at den kan
tages op igen.
HUSK MADKURVEN
Det betyder, at der ikke satses
på en turistindustri. Der
er ikke så meget som en iskiosk
eller landhandel, hvor
man kan proviantere eller
bare købe noget at læske
sig med på en varm sommerdag.
Man må have madkurven
med, når man lader bilen
stå og tager en af de
små både og sejler fra ø til
ø sammen med de lokale,
indtil man står af et eller
andet sted og nyder en
enestående natur.
PARRESTATIONER
De største af øerne er tilpas
isolerede til at de kan tjene
som parrestationer, og
Svensk Buckfast nyder store
fordele heraf.
Inger og jeg blev gæstfrit
modtaget af en Buckfastavler,
Kjell Carlsson, der
er født på Ytlängan, og har
sin parrestation der. Sammen
tog vi en tur derud
med den formelle grund at
skifte nogle parrekassetter.
KJELL CARLSSON
Kjell er et interessant bekendtskab,
man kan få forstand
af. Han ved noget om
bier, og så er han en levende
del af områdets historie.
Nogen bliver krigens
ofre, andre bliver fredens
ofre. Først blev Kjell et offer
for efterkrigstidens
strukturændringer i landbrug
og fiskeri, som også
kendes fra Danmark.
I stedet for at finde et
traditionelt arbejde hvor
han var født, blev han uddannet
(og fandt sin Ulla) i
Stockholm og kunne blive
ansat i militæret og alligevel
få sit virke på fødeøen.
Siden blev han et offer
for den kolde krigs afslutning.
Nu er han tilknyttet
øen gennem et begrænset
opsyn med forladte anlæg,
et fællesskab med den lille
kreds af mennesker, der finder
derud, og sin egen private
parrestation derude.
KRISTIANOPEL
Hvis man bevæger sig ud på
de kanter, så skal man også
lægge vejen om ad et lille
sted, som skriver sig tilbage
til danskertiden og Chr. IV.
Stedet er tydeligt anlagt
som fæstningsby og er opkaldt
efter sin grundlægger:
Kristianopel.
Her er der ting at se for
folk med interesse for haver,
historie eller bare at
slentre på et fredfyldt sted.
Ved Skärvadags
mødet
er der god
tid til at diskutere
biavl
og udveksle
erfaringer.
Hvorfor har
vi ikke et
lignende arrangement
i
Danmark?
‘Myresyreburk’
er en
svensk anordning
med
sugende materiale
i et
glas fyldt
op med
myresyre.
TIDSSKRIFT FOR BIAVL 9/2001 269