Turen Går Til De Varme Lande

MODESTO USNAYO FÅR STADIG SVÆRERE VED AT DYRKE AFGRØDER OG SKAFFE
MAD TIL SIN FAMILIE. JORDEN ER OFTE ENTEN FOR TØR ELLER FOR VÅD.
Cerro Choquecota. »Da jeg var barn, var
den bjergtop isdækket hele året. Nu er
der som oftest kun små klatter hvidt
på den. Vi kan ikke overleve her uden
vand«, siger Usnayo.
Han overvejer derfor at følge i fodsporene
på dem, der er draget længere
ned i lavlandet.
REGNSKOVEN MÅ VIGE
Men flugten til lavlandet er skidt for
både mennesker og miljø, påpeger ekspert
i landbrugsøkonomi Javier Gonzales.
»Nybyggerne i lavlandet rydder
regnskov for at få plads til at dyrke
kaffe, bananer, appelsiner og andre profitable
afgrøder – på en meget intensiv,
kortsigtet facon, der hurtigt udpiner
jorden«, forklarer Gonzales.
Bolivias skovdække – godt halvdelen
af landets samlede areal – er i forvejen
voldsomt presset af magtfulde jordbaroner,
der betaler myndighederne for at se
den anden vej eller indkalkulerer de ret
beskedne bøder for ulovligt at brænde
skov af.
Udviklingen skader ikke blot Bolivias
dyreliv, der med brillebjørnen, andeskatten
og hundredvis af andre sjældne
ISSTORM I TROPERNE
En af de mest ekstreme vejrbegivenheder,
der har ramt Bolivia de seneste år,
var en haglstorm.Det er ikke usædvanligt,
at det hagler i bjergene i tropiske
områder. Men det er usædvanligt, at
det er så voldsomt som i La Paz 19.
februar 2002.
Haglene oversvømmede gaderne i
hovedstaden. Et sted skyllede de ned
i en kælderbar som en kæmpestor
bølge af slush-ice og frøs bogstaveligt
talt gæsterne til is, så ligene senere
skulle hugges ud. I alt døde mindst 60
i haglstormen. 19 forsvandt, og 130
blev kvæstet.
BJERGENE SMELTER 109
BJERGENE SMELTER