Turen Går Til De Varme Lande

DE GRØNNE DANSKE AFTRYK
To danske politikere har haft markant indflydelse
på de globale klimaforhandlinger:
Svend Auken, der var miljø- og energimister
i Poul Nyrup Rasmussens regeringer
fra 1993-2001 og Connie Hedegaard, der
blev miljøminister i august 2004.
Den socialdemokratiske miljøminister
Svend Auken var en af drivkræfterne i
EU’s miljø- og klimapolitik op gennem
1990’erne. Mest markant nok ved fastlæggelsen
af forhandlingsudspillet til
Kyoto-topmødet:
Et EU-miljøministermøde 3. marts 1997
skulle blot have været en formssag, fordi
man efter to års tovtrækkeri endelig var
blevet enige om, hvordan medlemslandene
skulle fordele et EU-mål om 10 %
CO2-reduktion i perioden 1990-2012.
Men så rystede Auken pludselig posen
og foreslog, at man i stedet spillede ud
med 15 %.
Som klodens klimalokomotiv burde EU
være ekstra ambitiøs, for ellers ville man
ikke kunne hive en god aftale igennem,
argumenterede Auken. Med succes. EU
rejste således til Kyoto med et udspil på
15 %, endte på 8 og fik dermed presset
den samlede reduktion op på 5,2.
Den konservative Connie Hedegaard
kastede sig også over klimasagen, kort
efter hun var blevet udnævnt som miljøminister.
Et år efter samlede hun en snes
miljøministre til et uformelt klimamøde på
Grønland.
Her så politikerne med egne øjne isen
smelte i rekordtempo, og det lykkedes
faktisk Hedegaard at være med til at skabe
tøbrud i klodens fastlåste klimafronter.
Da den canadiske miljøminister Stéphane
Dion med møje og besvær havde
fået hevet et ret så ambitiøst slutdokument
i land på FN-konferencen i Montreal
i december 2005, sendte han en
særlig tak til Danmark og den såkaldte
Grønlandsdialog.
Hedegaard blev udnævnt til klima- og
energiminster i 2007. Som verdens første
klimaminister blev hun den centrale indpisker
i forberedelserne til klimatopmødet i
København 2009.
KLIMADEBAT I DANMARK
35