Turen Går Til De Varme Lande

SOM BLOMMEN I ET ÆG?
»I Danmark får vi det som blommen i
et æg«. Vurderingen kommer fra forskningsprofessor
og agronom Jørgen E.
Olesen, fremtrædende medlem af FN’s
Videnskabelige Klimapanel( 27). Og
han er langt fra alene med den.
Professor i biologi på Aarhus Universitet
Jens-Christian Svenning kan
faktisk ikke komme i tanke om noget
andet sted på kloden, der isoleret set får
så mange fordele i forhold til ulemper. I
hvert fald ved de første to-fire graders
stigning i temperaturen, det vil formentlig
sige i tiden frem mod 2080-2100.
Samtidig fremhæver eksperterne dog,
at man ikke kan se isoleret på Danmark,
når det brænder på udenfor ( 91-97).
Og selvom vi slipper relativt let fra de
første årtiers klimaædringer, vil vi også
se forandringer, vi helst er foruden.
STIGENDE HAV
Men hvad er det så for et Danmark, vi
vil opleve i de kommende årtier?
Havet omkring Danmark vil stige. Og
i takt med at det stiger, skaber det både
mere erosion og flere oversvømmelser.
Jo større stigning, jo flere ødelæggelser.
Erosionen vil især være et problem
på de danske kyster, der er domineret
af klinter, det vil sige Nordsjælland og
den nordlige del af den jyske vestkyst.
Det vil være svært for sommerhusejere
at blive enige om at sikre kysterne, for
groft sagt vil det være en fordel for 2.
række, hvis klinterne undermineres så
meget af havet, at 1. række styrter ned.
Det viste et konkret kystsikringsprojekt
i Liseleje-Hyllingebjerg omkring
årtusindeskiftet. Her var grundejerne så
uenige om fordelingen af udgifter, at
det daværende Frederiksborg Amt blev
nødt til at finansiere langt hovedparten
af de bølgebrydere og den sandfodring,
der skulle sikre kysterne.
Det kan samfundsøkonomisk betale
sig i Nordsjælland, hvor hus- og grund-
priserne er ret høje. Andre steder bliver
man ifølge Kystdirektoratet nødt til at
opgive sommerhuse, fordi udgifterne
til at sikre kysten ikke står mål med de
værdier, der beskyttes.
Det gælder blandt andet dele af
sommerhusområdet syd for Lønstrup i
Nordjylland. Her har kraftigere storme
og nedbør forstærket den naturlige erosion
( 6). Vi får dog næppe tilstande
som i Storbritannien, hvor myndighederne
de næste par år vil flytte hele
småsamfund.
HØJERE DIGER KOSTER
Oversvømmelser vil ramme langt flere
steder end erosion. Digerne skal bygges
højere, og det er kun på en del af
den jyske vestkyst, at staten som følge
af historisk meget voldsomme stormfloder
har påtaget sig den økonomiske
forpligtelse.
Andre steder må husejerne klare sig
selv. Det bliver hverken billigt eller let.
Ifølge Kystdirektoratet vil det fx koste
omkring 60-70 mio. kr. at forhøje det
18 km lange dige foran sommerhusene
i Marielyst-området på Falster med en
meter.
Også her er en forhøjelse af diget
til gavn for nogles stuegulve, men til
skade for andres udsigt. Så hvem skal
nu betale?
BOLIGOMRÅDE OPGIVES
De steder, der ligger mest uheldigt, kan
blive ramt af oversvømmelser både fra
siden og fra oven. Den store vandgang
i københavnerforstaden Greve i sommeren
2007 skyldtes netop sådan en
cocktail.
Tre uger med mere end 300 mm regn
kulminerede den 6. juli med kloak- og
regnvand til navlen i det lavtliggende
kvarter Godsparken. Beboere og medier
sammenlignede stedet med Venedig og
Bangladesh. Oversvømmelserne blev
forværret af, at vandstanden ude i Køge
Bugt var 40 cm over normalen.
BLIVER DANMARK ET SMØRHUL?
47
BLIVER DANMARK ET SMØRHUL?