Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
GLOBAL DEBAT<br />
KAMPEN OM<br />
KLIMASAGEN<br />
Forskning i klimaændringer er domineret<br />
af mænd. Men det var to kvinder,<br />
der fik klimaet på den verdensomspændende<br />
politiske dagsorden i slutningen<br />
af 1980’erne: den daværende socialdemokratiske<br />
statsminister i Norge Gro<br />
Harlem Brundt land og hendes britiske<br />
kollega, den konservative premierminister<br />
Margaret Thatcher.<br />
Gro Harlem Brundtland var hovedforfatter<br />
til den skelsættende FN-rapport<br />
’Vores fælles fremtid’ fra 1987. Rapporten<br />
promoverede det dengang nye begreb<br />
bæredygtig vækst: en udvikling,<br />
der gavner økonomien, sociale forhold<br />
og miljøet – både nu og for fremtidige<br />
generationer.<br />
<strong>De</strong>n indeholdt også centrale afsnit om<br />
global opvarmning, baseret på advarsler<br />
fra blandt andre World Meteorological<br />
Organization. Brundtland fremhævede<br />
selv i forordet og ved møder om rap-<br />
24 BAG OM<br />
porten, at når det gjaldt klimaet, »ved<br />
vi allerede nok til, at handling er berettiget«.<br />
JERNLADYEN LYTTEDE<br />
En af dem, der lyttede, var Margaret<br />
Thatcher. Hun blev populært kaldt Jernladyen<br />
– og gik da også til klimasagen<br />
på den hårde måde. Thatcher var især<br />
optaget af den globale opvarmnings<br />
betydning for sikkerheden. Hun så<br />
allerede dengang en klar kobling fra<br />
klimaændringer til konflikter, flygtningestrømme<br />
og terror ( 29).<br />
Thatcher var den første toppolitiker,<br />
der udnævnte klimaet til »klodens altoverskyggende<br />
udfordring«. Og hun var<br />
nok den største drivkraft på den første<br />
verdenskonference om problemet, i Toronto,<br />
Canada, i juni 1988. Her anbefalede<br />
et usædvanligt ambitiøst slutdokument<br />
at »reducere CO2-udledninger
Change language