Turen Går Til De Varme Lande

O ••••••••••••••••••
O ••••••••••••••
4000-500 fvt.:
Danskerne bliver landmænd,
og befolkningstallet
100-dobles til 150.000 på
blot 3000 år. Nomadelivet
opgives, og bopladserne
bliver faste. Temperaturen er
500 fvt. på nogenlunde det
nuværende niveau.
500 fvt.-1900:
Da vikingerne huserer, er det
relativt varmt i Nordeuropa
– ca. 1 grad over i dag – og
englænderne kan dyrke
mange gode vinsorter. 1570-
1750 har vi den såkaldte lille
istid med næsten 1,5 grad
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
under gennemsnittet for
årtusindet. Den svenske
konge krydser i 1658 et tilfrosset
Storebælt med heste
og kanoner.
O 1900-2000:
••••••••••••••••••••••••••••••••••
Årtierne frem til 1950’erne
er relativt varme, mens
kulde i 1970’erne får forskere
og især medierne til
at advare om en ny istid.
Men fra midt-1980’erne stiger
temperaturen kraftigt.
Da seneste istid sluttede,
blev Grønland syv grader
varmere på blot 50 år,
men der har aldrig tidligere
været så voldsomme
temperaturstigninger i en
såkaldt mellemistid. Og
CO2-indholdet i atmosfæren
har ikke været højere i
800.000 år.
OG HVAD KAN VI SÅ LÆRE AF DET? ISÆR TRE TING:
O For det første at havet rent faktisk kan stige meget kraftigt på kort tid, hvis store ismasser
smelter.
O For det andet at dyre- og plantelivet er meget sårbart over for temperatur stig ninger.
O Og for det tredje – måske det vigtigste – at det på sin vis er blevet sværere for både mennesket og
naturen at tilpasse sig klimaændringer. Mindst en milliard mennesker bor i dag så tæt ved havet,
at selv relativt små stigninger i vandstandene kan skabe pladsmangel. Samtidig er dyr og planter
tillige presset af byer, veje, agerbrug, forurening og mangel på levesteder.
VIGTIGE ÅRSTAL
23