You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
ter af klimaændringer. Efter få år er gryden<br />
nærmest ved at koge over af bekymring<br />
over global opvarmning.<br />
Først den storpolitiske studehandel:<br />
I 2004 fik Ruslands præsident Vladimir<br />
Putin EU-tilsagn om sit eftertragtede<br />
medlemskab af verdenshandelsorganisation<br />
WTO. <strong>Til</strong> gengæld sagde han som<br />
aftalt ja til endelig at ratificere Kyotoprotokollen.<br />
Så kom den misforståede orkan: Katrinas<br />
ødelæggende effekt på New Orleans<br />
i august 2005 skyldtes i langt overvejende<br />
grad utilstrækkelige diger – ikke<br />
global opvarmning. Alligevel var det formentlig<br />
den enkeltepisode, der blæste<br />
mest til en ny grøn bølge i USA.<br />
<strong>De</strong>n nok væsentligste faktor for den<br />
nye globale interesse for CO2-fri energi<br />
havde heller ikke noget med klimaændringerne<br />
at gøre. <strong>De</strong>t var nemlig<br />
den stigende oliepris. <strong>De</strong>n fik hele den<br />
vestlige verden – og de boomende økonomier<br />
i Asien – til at spekulere over,<br />
hvordan man i fremtiden kunne få billig<br />
nok energi. Og om man overhovedet<br />
kunne få nok energi.<br />
TIMES TEMANUMMER FRA APRIL 2006<br />
VAR SVÆRT AT OPDRIVE PGA. STIGENDE<br />
INTERESSE FOR KLIMAET.<br />
26 BAG OM KLIMAET<br />
Forsyningssikkerhed kom for alvor på<br />
dagsordenen i EU, da det russiske gasmonopol<br />
Gazprom nytårsdag 2006 lukkede<br />
for hanerne til Ukraine – og dermed<br />
for tre fjerdedele af gaseksporten<br />
til resten af Europa.<br />
ISBJØRNE PÅ FORSIDEN<br />
<strong>De</strong>t var også i 2006, at topchefer over<br />
hele verden for alvor begyndte at indse,<br />
at man kunne få imagemæssig – og økonomisk<br />
– fordel af at arbejde med og<br />
ikke mod forskere og miljøfolk.<br />
Fremsynede erhvervsfolk ønskede at<br />
kende deres vilkår på energiområdet<br />
langt ud i fremtiden. Fx gik verdens<br />
største private arbejdsgiver, supermarkedskæden<br />
Wal-Mart i samarbejde<br />
med WWF Verdensnaturfonden. <strong>De</strong> bad<br />
direkte den amerikanske regering om<br />
restriktioner på CO2-udledningerne.<br />
Selv olieselskabet ExxonMobil, der<br />
i to årtier havde været blandt de allermest<br />
aktive klimaskeptikere, vendte på<br />
en tallerken og var pludselig for en skat<br />
på CO2.<br />
Miljøfolkene kvitterede ved at tale<br />
om konkurrencedygtighed og risk management.<br />
Som WWF’s internationale<br />
klimachef Hans Verolme forklarede til<br />
Politiken i 2007: »Vi kom jo ingen vegne<br />
ved blot at sige: ’vi repræsenterer alle<br />
pelsdyr i verden, giv os nogle penge,<br />
og hold op med at forurene, vil I ikke<br />
nok?’ Vi blev nødt til at vise, at vi forstår<br />
markedsmekanismerne«.<br />
Nogle pelsdyr var dog stadig en vigtig<br />
del af klimasagen. Fx prydede isbjørnen<br />
forsiden af Time Magazine’s specialrapport<br />
om global opvarmning fra april<br />
2006, fordi de svindende ismængder<br />
forhindrede hunnerne i at fange nok<br />
sæler og producere tilstrækkelig mælk<br />
til deres unger.<br />
I månederne efter var der premiere<br />
på USA’s eks-vicepræsident Al Gores dokumentarfilm<br />
om klimaet, An Inconvenient<br />
Truth (En ubekvem sandhed), over<br />
hele verden. Og så eksploderede interes-
Change language