Turen Går Til De Varme Lande

DET ER BLEVET SVÆRERE AT FÅ LANDBRUG TIL AT LØBE RUNDT I U-LANDENE. HER ER
DER INGEN VAND TIL GEDERNE I EN UDTØRRET FLODSÆNKNING I KENYA.
baseret på industri- eller servicefag. I
takt med, at vejret bliver stadig mere
uforudsigeligt, får bønderne stadig mindre
mulighed for at planlægge så- og
høstperioder:
Bønderne sår i forventning om, at
regnen falder som den plejer, men så
kommer regnen i stedet i store mængder
i en kort heftig periode, så de fine
plantespirer rådner. Eller omvendt:
regnen falder kun i mindre omfang, og
spirerne udvikler sig ikke overhovedet,
eller de unge planter visner.
Denne situation forværres af, at de
fattige lande ikke har meteorologiske
tjenester eller beredskaber, der kan
forudsige vejret lokalt. De fattige har
også sjældent mulighed for at importere
fødevarer, hvis den nationale høst slår
fejl. Og det vil der være stadig større
risiko for, at den gør i fremtiden.
Ifølge bl.a. FN’s Klimapanel ( 27)
vil det være lande som Danmark og andre
på samme breddegrader, der i de
kommende årtier vil få mulighed for
højere produktion af fødevarer og andre
afgrøder – i hvert fald ved de første 2-3
graders stigning i temperaturen. I de
subtropiske og især de tropiske egne vil
produktionen fra korn og kreaturer derimod
i langt de fleste tilfælde falde.
VANDMANGEL VÆRST I AFRIKA
I Asien vil landbrugsproduktionen stige
i øst og sydøst og falde i de sydlige og
centrale dele, ikke mindst på grund af
de svindende forsyninger med gletsjervand
fra Himalaya ( 93).
Latinamerika får heller ikke kun
ulemper, mens Afrika efter alt at dømme
bliver klimaændringernes store sorteper.
FN vurderer, at nogle lande syd for
Sahara risikerer et fald i udbytterne på
mere end 50 % allerede i 2020. Og her
taler vi altså om et kontinent, hvis samlede
bidrag til den globale opvarmning
knap nok skal tælles i procenter.
Billedet er det samme, når det gælder
vand. Samlet set vil der ifølge Klimapanelet
være mindre problemer med
VERDEN BLIVER SKÆVERE
85
VERDEN BLIVER SKÆVERE