Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
vandforsyning på cirka 20-30 % af kloden,<br />
mens problemerne vil blive øget<br />
på 60-75 % af kloden.<br />
<strong>De</strong>t er især Sydeuropa, det nordlige<br />
Latinamerika, det meste af Asien samt<br />
– igen – stort set hele Afrika, der vil<br />
slås med vandmangel. En fjerdedel af<br />
kontinentets befolkning – cirka 200 millioner<br />
mennesker især i det østlige og<br />
sydlige Afrika – oplever allerede i dag<br />
vandmangel.<br />
<strong>De</strong>t tal kan ifølge FN stige helt op til<br />
det tredobbelte i 2050, og det vil sætte<br />
yderligere gang i folkevandringer eller<br />
ligefrem flygtningestrømme mod lande,<br />
hvor det er lettere at skaffe vand og<br />
mad ( 97).<br />
Skovbruget er et af de få lyspunkter.<br />
<strong>De</strong>t vil formentlig få bedre muligheder,<br />
fordi varmen og det højere CO2-indhold<br />
får træerne til at vokse hurtigere.<br />
<strong>De</strong>nne fremgang er dog under forudsætning<br />
af, at der ikke sker rovdrift<br />
på skovene. Fortsætter den ret uhæmmede<br />
tømmerhugst, frygter forskerne,<br />
at klimaændringerne kan løbe løbsk, og<br />
at store dele af fx Amazonas-regnskoven<br />
– med næsten en tredjedel af verdens<br />
dyre- og plantearter – kan blive til savanne<br />
( 19).<br />
FRA GODGØRENHED<br />
TIL RETFÆRDIGHED<br />
Flere eksperter fremhæver, at klimakrisen<br />
fundamentalt forandrer baggrunden<br />
for pengestrømmene fra nord til syd.<br />
<strong>De</strong>t gælder bl.a. Saleemul Huq, en<br />
af hovedforfatterne i FN’s Klimapanel<br />
( 27)og leder af klimasektionen i det<br />
britiske International Institute for Environment<br />
and <strong>De</strong>velopment. Han stammer<br />
oprindelig fra Bangladesh, et af de<br />
lande i verden, der rammes hårdest af<br />
klimaændringerne ( 96).<br />
Saleemul Huq påpeger, at de rige<br />
lande i mange årtier primært har givet<br />
u-landsbistand til de fattige lande som<br />
et udslag af godgørenhed. Men nu er<br />
der tale om, at den globale opvarmning<br />
2015 MÅLENE<br />
1. Halvere fattigdom og sult i verden<br />
2. Opnå grundskoleuddannelse til alle<br />
3. Øge ligestillingen mellem kvinder og<br />
mænd<br />
4. Mindske børnedødeligheden med<br />
to tredjedele<br />
5. Mindske mødredødeligheden med<br />
tre fjerdedele<br />
6. Bekæmpe hiv/aids, malaria og andre<br />
sygdomme<br />
7. Sikre udviklingen af et bæredygtigt<br />
miljø<br />
8. Øge samarbejdet om bistand, handel<br />
og gældseftergivelse<br />
forværrer vandmangel, malaria og andre<br />
af de problemer, som u-landene i<br />
forvejen slås med: »Og så ligger det jo i<br />
almindelige nationale og internationale<br />
retsprincipper, at de rige lande skal betale<br />
kompensation for de skader, deres<br />
forurening forvolder. Altså et skifte fra<br />
godgørenhed til retfærdighed – fra ulandsbistand<br />
til u-landskompensation«,<br />
fremhæver Saleemul Huq. Og hans<br />
synspunkt deles af næsten alle miljø-<br />
og udviklingsorganisationer.<br />
<strong>De</strong> fleste rige lande er principielt<br />
enige; i hvert fald har de i Klimakonventionen<br />
( 20) skrevet under på, at<br />
de vil betale de ekstra omkostninger, de<br />
fattige får som følge af klimaændringerne.<br />
FOR FÅ PENGE<br />
Både Huq, andre eksperter og EU-kommissionen<br />
har påpeget, at de penge, der<br />
foreløbig er afsat til denne klimatilpasning,<br />
er helt utilstrækkelige.<br />
<strong>De</strong> tilpasningsfonde, der er oprettet<br />
i FN eller som uafhængige institutioner,<br />
havde i sommeren 2009 i alt tilsagn om<br />
mindre end fem mia. kr. <strong>De</strong>t er temmelig<br />
langt fra behovet.<br />
Verdensbanken har beregnet omkostningerne<br />
til klimatilpasning i u-landene<br />
VERDEN BLIVER SKÆVERE<br />
87<br />
VERDEN BLIVER SKÆVERE