Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
neskeheden knapt var begyndt at tilføre<br />
CO2 til atmosfæren i nogen videre<br />
mængder.<br />
I 1800-tallet var fysikere dybt optaget<br />
af mysteriet om de store præhistoriske<br />
istider. En forsker, John Tyndall, satte<br />
sig for at finde ud af, om luftarter i atmosfæren<br />
kunne være en del af årsagen.<br />
I 1868 identificerede Tyndall ved hjælp<br />
af eksperimenter, at kuldioxid – CO2 –<br />
netop var med til at regulere jordens<br />
temperatur og holde kloden varm og<br />
beboelig. Han mente, ganske korrekt,<br />
at CO2 var en drivhusgas.<br />
DEN FREMSYNEDE SVENSKER<br />
Drivhuseffekten blev gennemregnet allerede<br />
i december 1895. <strong>De</strong>t var den<br />
senere nobelpristager i kemi, svenske<br />
Svante Arrhenius, der i Stockholms<br />
Kungliga Vetenskabsakademien udgav<br />
rapporten ’Verkningen av CO2 i luften<br />
på temperaturen på Jorden’.<br />
Arrhenius var et tidligere vidunderbarn,<br />
der havde lært sig selv at læse som<br />
tre-årig, og som var blevet rykket direkte<br />
fra 1. til 5. klasse, da han begyndte<br />
i katedralskolen i Uppsala. Han fik sin<br />
doktorgrad som 25-årig og kastede sig<br />
derefter over drivhuseffekten.<br />
Arrhenius’ beregninger konkluderede,<br />
at industrisamfundets kraftigt stigende<br />
forbrug af kul og andre fossile brændstoffer<br />
ville føre til en fordobling af<br />
CO2-indholdet i atmosfæren. Og i 1908<br />
kunne han sætte relativt præcist årstal<br />
på, hvornår en fordobling kunne være<br />
en realitet: nemlig omkring 2100. <strong>De</strong>rmed<br />
var den svenske kemiker forbløffende<br />
tæt på de prognoser, nutidens<br />
videnskabsfolk har opstillet.<br />
Hverken Svante Arrhenius eller andre<br />
samtidige forskere var dog specielt<br />
bekymrede ved denne vejrudsigt, tværtimod.<br />
<strong>De</strong> vurderede, at drivhuseffekten<br />
kunne forhindre endnu en istid, og at<br />
den var nødvendig for at stimulere plantevækst,<br />
så man kunne brødføde den<br />
hastigt stigende befolkning.<br />
BASERET PÅ<br />
GRUNDLÆGGENDE FYSIK<br />
Teorien om global opvarmning er baseret<br />
på grundlæggende fysik. Men klimasystemerne<br />
er komplicerede, og kun få<br />
forskere troede i de efterfølgende årtier<br />
på Arrhenius. Man mente, at klimasystemet<br />
stabiliserede sig selv - de store<br />
verdenshave ville blot optage CO2’en og<br />
annullere effekten.
Change language