Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
FORSKEL PÅ KLIMA OG VEJR<br />
Vejret karakteriseres af øjebliks-observationer.<br />
Klimaet derimod er vejret et<br />
givet sted målt over en længere periode<br />
på typisk 20-30 år. Her registrerer man<br />
både temperatur, nedbør, fugtighed,<br />
solskinstimer og vind.<br />
2008 var på globalt plan 0,1 grad<br />
koldere end året før – i det år var vejret<br />
altså koldere. Men det var stadig<br />
blandt de ti varmeste år, siden de meteorologiske<br />
målinger begyndte sidst i<br />
1800-tallet.<br />
Samlet set var 2000-2008 0,2 grader<br />
varmere end 1990-1999 – og 0,3 grader<br />
varmere end normalen for 1961-90.<br />
Klimaet bliver således varmere.<br />
<strong>De</strong>n globale opvarmning er altså ikke<br />
aflyst, hvis et enkelt år – eller tre-fem<br />
år – er koldere end de foregående. Kun<br />
hvis de langsigtede tendenser peger i<br />
en bestemt retning, kan man tale om,<br />
at klimaet ændrer sig.<br />
<strong>De</strong>n håndfuld forskere, der arbejdede<br />
videre med teorien, blev i store træk<br />
ignoreret og nedgjort. Først i 1950’erne<br />
kom der igen gang i hypoteserne om<br />
CO2 og klimaet.<br />
<strong>De</strong>t amerikanske militær begyndte at<br />
støtte forskningen i oceaner og atmosfære<br />
med massive beløb, fordi den viden<br />
kunne have stor betydning for den<br />
nationale sikkerhed. Videnskabsmænd<br />
forskede i stråling gennem atmosfæren,<br />
fordi det kunne have betydning for våbensystemer.<br />
Forskerne brugte moderne<br />
computer-teknologi til at kalkulere effekterne.<br />
<strong>De</strong> fandt bl.a. ud af, at CO2<br />
ganske rigtigt havde en kraftig virkning<br />
på atmosfæren.<br />
MEGET MERE CO2<br />
Men var mængden af CO2 i atmosfæren<br />
overhovedet steget, eller havde havene<br />
bare optaget de øgede mængder drivhusgas,<br />
sådan som mange mente?<br />
14 BAG OM KLIMAET<br />
Flere forskere regnede sig frem til, at<br />
mængden af CO2 måtte være kraftigt stigende.<br />
Enkelte videnskabsmænd, som<br />
svenske Bert Bolin, der senere skulle<br />
komme til at lede FN’s Klimapanel,<br />
og den russiske klimaforsker Mikhail<br />
Budyko, advarede om ’radikale klimaforandringer’<br />
og ’drastisk opvarmning’.<br />
Stort set ingen hørte efter.<br />
Men det første endelige bevis kom<br />
i 1960, da Charles David Keeling, en<br />
amerikansk meteorolog, foretog de<br />
første troværdige målinger af CO2 i atmosfæren.<br />
Keeling satte målestationer<br />
op på Antarktis og på den hawaiianske<br />
vulkan Mauna Loa, hvor instrumenterne<br />
ikke kunne påvirkes af forurening.<br />
Efter blot et par års målinger viste det<br />
sig, at CO2-indholdet i luften var steget.<br />
Målingerne gennem de næste årtier bekræftede,<br />
at CO2-niveauet bare steg og<br />
steg. Ideen om, at havene ville klare<br />
CO2-problemet for os, var død.<br />
FORSKERE FRYGTEDE KULDE<br />
<strong>De</strong>r var bare den hage, at temperaturerne<br />
var faldet – ikke steget – siden<br />
1940’erne. Mange videnskabsfolk var<br />
derfor i tvivl om, hvorvidt fremtiden<br />
bragte varme, sådan som CO2-teorien<br />
foreskrev, eller mere kulde på grund af et<br />
andet forureningsproblem, nemlig smog<br />
og røg, der blokerer for solens stråler.<br />
<strong>De</strong>nne kuldeteori var især sejlivet i<br />
medierne. Først omkring 1980 var der<br />
en klar enighed blandt de mest fremtrædende<br />
klimaforskere om, at fremtidens<br />
klimaproblem var varme, ikke kulde –<br />
selv om vejret det år var rekordkoldt<br />
mange steder.<br />
Mange af de grundlæggende elementer<br />
i teorien var nu faldet på plads, og<br />
det varmere vejr op i gennem 1980’erne<br />
bekræftede snart, at man var på rette<br />
spor.<br />
ISKERNER BEKRÆFTER TEORIEN<br />
<strong>De</strong>t var dog stadig svært for mange klimaforskere<br />
at ændre århundreders fore-
Change language