Turen Går Til De Varme Lande

INDIEN BYGGEDE DENNE DÆMNING VED
CHENAB-FLODEN. PÅ TRODS AF PROTE-
STER FRA PAKISTAN.
som i forvejen plager regionen. Fx fik
den indiske regering ifølge internationale
iagttagere både sved på panden og
kuldegysninger, da bogen ’Tibet’s water
will save China’ udkom for et par år siden.
Her beskrev kinesiske embedsmænd,
hvordan man kunne lede Brahmaputrafloden
ind i Kina ved hjælp af kæmpedæmninger.
Brahmaputra-floden er en
af Indiens allervigtigste vandkilder.
Den kinesiske regering tog hurtig afstand
fra ideen – officielt. Men kineserne
har allerede besluttet at bygge næsten
500 km tunneler for at lede andre
vandkilder fra det tibetanske plateau
ned til sine tørre vestlige regioner.
TO ATOMMAGTER I VANDKAMP
Indien kan også komme i ny nabostrid
med Pakistan. De to atommagter har
været i krig tre gange om delstaten
Kashmir, senest i 1999, og ingen af fejderne
havde officielt noget med global
opvarmning at gøre.
Men så alligevel: Kashmir og Pakistan
får cirka 80 % af deres livsvigtige
flodvand til husholdninger og landbrug
fra gletsjere. Og i sine memoirer skriver
lederen af de styrker, der erobrede
det vestlige Kashmir fra Indien i 1947,
generalmajor Akbar Khan, udtrykkeligt
om hovedårsagen til angrebet: »Pakistans
landbrugsøkonomi var afhængig
af floderne, der kom ud af Kashmir.(…)
Hvilken situation ville vi være i, hvis
hele Kashmir var i indiske hænder?«.
Der går en lige linje fra den gamle
krigsherres bekymringer til de nutidige
politikere og eksperter, der heller ikke
tøver med at udnævne vandspørgsmålet
til at være en vigtigere komponent
i konflikten end religion. Og som konkluderer,
at det er kombinationen af de
potentielle stridspunkter – vandman-
ORANGUTANG I KNIBE
Orangutangen har længe været presset
af Homo sapiens’ ekspansion og trang
til at holde den som kæledyr. Klimaforandringerne
sætter tommelskruerne
yderligere på:
For det første kan mere koncentreret
nedbør og længere tørkeperioder på
de to eneste tilbageværende levesteder,
øerne Sumatra og Borneo, betyde
mindre af den næringsrige frugt, orangutangerne
er afhængige af.
For det andet vil de flere skovbrande,
der følger tørkeperioderne,
presse men neskeaberne yderligere
– en orang utang-han har brug for et
territorium på 25 km 2 for at trives.
Størst indflydelse har dog nok den
rydning af regnskov, der sker, så de
rige landes bilister kan putte palmeolie
i tanken – i et misforstået forsøg på at
bremse CO2-udledningen ( 154).
FN’s miljøorganisation UNEP vurderer,
at udskiftningen af regnskov med
oliepalmeplantager er medvirkende til,
at antallet af vildtlevende orangutanger
på ganske få årtier kan falde fra de nuværende
knap 60.000 til nul.
gel og religionsstridigheder – der er så
sprængfarlig.
Pakistanske ledere kalder floderne i
området – Jammu og Kashmir – deres
»livline«, og ved valget i 2008 var et
af de vigtigste emner de stigende fø-
KLIMAKRIGE: KONFLIKTER OPTRAPPES
95
KLIMAKRIGE: KONFLIKTER OPTRAPPES