You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
med omkring 20 % af 1988-niveauet<br />
inden 2005 som foreløbigt mål«.<br />
Men Toronto-dokumentet var ikke<br />
bindende. Og selv om FN fulgte op på<br />
Brundtland-rapporten med den måske<br />
hurtigste politiske proces nogensinde –<br />
vedtagelsen af en Klimakonvention på<br />
miljøtopmødet i Rio i 1992 – gik indsatsen<br />
mod klimaændringerne langsomt i<br />
stå. Paradoksalt nok netop fordi der<br />
var kommet så meget politisk fokus på<br />
dem.<br />
USA BREMSEDE<br />
<strong>De</strong>t var en høring i USA’s senat i juni<br />
1988, der for alvor satte gang i skepsissen<br />
over for menneskeskabt global<br />
opvarmning. En af klimaforskningens<br />
pionerer, James Hansen ( 16) fra rumorganisationen<br />
NASA, var indkaldt af<br />
en komité med blandt andre demokraten<br />
Al Gore.<br />
<strong>De</strong>r var en usædvanlig hedebølge<br />
i Washington DC. For snurrende tvkameraer<br />
og i et lokale, hvor airconditioningen<br />
dårligt kunne hamle op med<br />
varmen, erklærede Hansen, at han var<br />
»99 % sikker på, at drivhuseffekten er<br />
påvist, og at den ændrer vores klima<br />
lige nu«.<br />
<strong>De</strong>r gik ikke mange timer fra komiteen<br />
sagde »Thank you, Dr. Hansen«, til<br />
olie- og kulindustrien begyndte at hyre<br />
klimalobbyister og etablere klimatænketanke.<br />
Formålet var at sætte spørgsmålstegn<br />
ved, om det virkelig kunne<br />
betale sig at bruge mange mia. dollar<br />
på at bremse noget, der måske slet ikke<br />
eksisterede.<br />
<strong>De</strong>t var et succesfuldt modtræk. På<br />
trods af, at videnskaben allerede dengang<br />
var ret sikker i sin sag, var lobbyister,<br />
ansat af USA’s olieindustri, stærkt<br />
medvirkende til de beskedne politiske<br />
resultater de efterfølgende år.<br />
<strong>De</strong>t var således netop på initiativ fra<br />
USA, at Toronto-målene blev neddroslet<br />
i Rio 1992. <strong>De</strong>t var USA, der talte ambitionerne<br />
ned, da verden efter flere års<br />
pres fra EU skulle vedtage en bindende<br />
klimaaftale i den japanske kejserby<br />
Kyoto i 1997 ( 42).<br />
Og det var USA, der efterfølgende<br />
undlod at gennemføre Kyoto-protokollen<br />
med henvisning til, at Kina og andre<br />
store u-lande ikke var forpligtede<br />
til at reducere CO2. <strong>De</strong>t kunne skade<br />
amerikanske arbejdspladsers konkurrenceevne,<br />
mente både republikanere<br />
og demokrater.<br />
Resultatet var, at den internationale<br />
indsats mod klimaforandringer stod næsten<br />
helt stille i årevis. Indtil en række<br />
indbyrdes uafhængige begivenheder<br />
igen kickstartede den.<br />
TØBRUD I KLIMAFRONTERNE<br />
Man tager en storpolitisk studehandel,<br />
en misforstået orkan og en voldsomt stigende<br />
pris på olie. <strong>De</strong>t røres godt sammen<br />
med mange tunge udsagn fra videnskabsfolk<br />
og en let dokumentarfilm fra<br />
en tidligere amerikansk vicepræsident.<br />
Og sidst, men ikke mindst, udhungrede<br />
isbjørneunger og andre konkrete effek-<br />
THATCHER OG BRUNDTLAND STOD NOR-<br />
MALT MEGET LANGT FRA HINANDEN PO-<br />
LITISK. MEN IKKE I KLIMASAGEN.<br />
GLOBAL DEBAT<br />
25
Change language