http://rcin.org.pl

Række 277—282 89
Kunstfølelse, lægger en saadan Mindehøi over fremstaaende Mænd og Kvinder. Om den
indre Jættestue end er virkeligt Bygningsværk, har den dog intet ud over den Haandarbeidets
Kunst, fremgaaet af Behovet, der foran omtaltes som egen for Stenalderen, og selv dette ligesom
ogsaa Formaalet, at bygge den store Gravbolig, skyldtes Syden. Det fik derfor ingen yderligere
Fremgang og opretholdtes kun en vis Tid for derefter at synke ned ligesom Prydkunsten. I
Stenalderens sidste Afsnit byggedes ikke Jættestuer, men de saakaldte Gravkister, uden lang Gang
og satte, vel af høie, men svagere og oftest flade Sten: 282. Endelig gik disse de sidste Fælles-
grave under fortsat Forringelse over til Bronzealderen som den lave og helt lukkede, stensatte
Kiste, der kun var en Enkeltgrav.
Dette hele Stengravenes Forløb giver som anført det rette Syn paa Stenalderens Kunst i
Danmark. Fra først af fremkommen ved Delagtighed i den ældste Kunstøvelse under Istiden
fortsattes den under vedvarende delvis F'ællesskab med den Udvikling sydpaa, der fjærnest udgik
fra Kulturlandene om det østlige Middelhav. Høidepunktet i Jættestuernes Tid kom saaledes
endog til at omfatte et Tilskud fra den store Bronzealder i Syden. Men hvad der modtoges,
omskabtes bestandig i egenartet Form og tilsattes med selvstændigt Arbeide, saaledes at det blev
af fuldstændig nordisk Art og Præg.
ANMÆRKNINGER.
1. For dette Afsnit henvises til: Oscar Montelius, Orienten och Europa, Antiqvarisk tidskrift för
Sverige, 13, Samme i Fornvännen, 1909, 161; Sophus Müller, Vor Oldtid, De forhistoriske Tider
i Europa, i Verdenskulturen, II, Nord. Fortidsminder, 1, 125 og Aarb. f. nord. Oldkynd., 1911 og
1913; Hans Kjær, sidst anf. St. 1910 og C. A. Nordman i Nord. Fortidsminder, 2, 55. For Tidsbestemmelserne,
se Fimmen, Zeit u. Dauer d. kretisch-mykenischen Kultur, 1909.
2. I Fornvännen 1909, 161, fører Oscar Montelius Gravkamret med Gang ved Middelhavet tilbage til
det 3. Aartusinde under Henvisning til en kretisk Grav. Dette vil dog næppe kunne fastholdes,
saalænge der herom ikke foreligger andet end den utilstrækkelige Fundberetnings faa Ord: »en
kort, lige Gang«, se Halbherr, i Memorie d. R. Istituto Lombardo di scienze e lettere, 1899, 21,
249. Men i hvert Fald betyder en enkelt kretisk Grav med Indgangsaabning ikke saa meget, at
Gravkamrene med Gang, fritliggende eller i Klippesider, over hele Middelhavet, i Vest- og Nordeuropa
skulde kunne afledes fra dette ene Punkt. Fremdeles synes det ikke længere at være
raadeligt at antage, at der om det østlige Middelhav har været Kamre med Gang i d. 3. Aartusinde,
som blot endnu ikke ere fundne. Tværtimod turde det efter saa mange Aars Efterforskning
være rettest at holde sig til, hvad der vides, nemlig at de Gravkamre med Gang ved
det østlige Middelhav, som i Anlæg og Bygningsmaade svare til Kamrene vestpaa og i Norden
ere fra Tiden om Midten af d. 2. Aartusinde.
AFBILDNINGERNE.
277. Dysse ved Vig, Ods Herred. Indgangsaabningen forrest, Dækstenen afvæltet tilhøire. Aarb. f. nord.
Oldkynd. 1911, 285.
278. Runddysse ved Vilsted, Alsted Herred. Sophus Müller, Vor Oldtid, 59. A. P. Madsen, Gravhøie
og Gravfund, Østlige Danmark, 30.
279. Jættestue ved Gundestrup, Ods Herred, efterat Jordhøien fuldstændig var fjærnet. Kun 1 Dæksten,
over Gangen, er paa Plads. Nord. Fortidsminder, 2, 64.
280. Dobbelt Jættestue ved Stenstrup, Ods Herred, set fra et af Kamrene ud gjennem Gangen. Anf. St., Pl. 5.
281. Samme Jættestue, Enden af et af Kamrene. Anf. St.
282. Gravkiste ved Grevinge, Ods Herred, med og uden Dæksten. Anf. St., 1, 147.
Titelbilledet gjengiver Jættestuen fra Nørregaard, Musse Herred, set ind gjennem Gangen; nu opstillet
i Nationalmuseets Gaard. Anf. St. 2, 56.
http://rcin.org.pl
12