http://rcin.org.pl

1-29. DEN ÆLDRE STENALDER. PRYDKUNSTENS OPRINDELSE
OG HOVEDART.
DE ældste kunstprydede Sager, der ere fundne i vort Land, angive ikke blot det Grundlag,
I hvorpaa der senere byggedes videre, og de første Midler, der efterhaanden forøgedes;
ved den rette Forstaaelse af selve Begyndelsen findes ogsaa den Plads, som den danske
Stenalders Kunst indtager i det store, sammenhængende Hele indtil Middelhavslandene, og dens
Forhold til den almindelige Kunstudvikling. Dette, som baade danner Forudsætningen for de
her fremlagte Undersøgelser og tillige indeholder deres sidste Sum, vil ses allerede ved Betragt-
ningen af, hvad der foreligger fra det første Tidsrum, forud for Stengravenes Tid.
Ikke fordi der haves meget, tværtimod yderlig lidt, omtrent alt gjengivet: 1—29; men ind-
byrdes overensstemmende og klart i sit Sammenhæng udadtil er det let at bedømme. Allerede
den ældste Prydkunst i Danmark viser et sammensat og bestemt udformet Mønster, der gjentages
fuldt bevidst og i nydelig Udførelse; dertil er det eiendommeligt og af et vist Værd. Paa den
spidst tildannede Knogle af Uroxe: 1 ses fine Vinkellinier sammenstillede to og to med visse
Mellemrum, og i disse staa rækkevis ordnede andre kort afbrudte Vinkellinier; Længdestreger
forene dette til større Sammenhæng. Paa den blankt glattede Flade danne de mange Indskjæ-
ringer, der ere omhyggelig udførte med et skarpt Stykke Flint, et tiltalende og overordenlig fint
Ornament. Knoglen: 2, der er et Brudstykke af et lignende Redskab, har de samme lange,
dobbelte Vinkellinier og mellem dem korte; paa Benodden: 3 ses alene de takkede Tværstriber,
og der er tilføiet en nedadløbende Række stregfyldte Trekanter, men Alt klarlig fremgaaet af
samme Prydkunst.
Det bliver nu at oplyse, hvorledes disse Mønstre vel ere fremkomne, hvad der tænktes paa,
da de bleve saa nøiagtig indskaarne i den blankt pudsede Benflade, hvorfra de gjengivne Teg-
ninger kjendtes. Thi noget maa der have foreligget, noget velbekjendt og sikkert fæstnet; ellers
var dette Mønster ikke blevet saaledes gjentaget. Men hvorledes skaffe Oplysning paa dette
Punkt, naar der ikke kjendes mere end disse tre Stykker? — det første fra Ringsted Aa, nær
Gjørlev Sø, de to andre henhørende til et stort Fund optaget 4—5 Mil derfra i Mullerup Mose,
nær Store Belt 1 . Det er dette righoldige Fund, med mange Sager, der ikke forekomme i de
velbekjendte Affaldsdynger fra Ældre Stenalder, og uden mange af dem, der stadig forekomme
i disse Skallag, som giver Vished for, at de her omhandlede Prydsager ere af høiere Alder og de
ældste, som kjendes fra vort Land; men intet kan der fra denne fjærneste Tid, hvorfra der er
fundet saa lidt, tilveiebringes til Oplysning om Ornamentets Oprindelse.
Der maa da udenfor, Jorden over, søges Mønstre af samme Art, for at det kan udfindes,
ved hvilket Arbeide og ved hvilke Stoffer de dannes og naturlig fremkomme. Der kan nemlig
gaas ud fra, at saadanne Linie-Mønstre ikke ere frit opfundne, men tagne fra Haandarbeidet.
De Mønstre, som uforsætlig dannedes ved Haandens Syslen med Baand- og Traadværk, der i
sig selv fordrer regelmæssig Gjentagelse, bleve fastholdte og overførte paa andre Stoffer for der-
efter at bevares gjennem Tiden 2 . Men ved et Eftersyn vil det staa klart, at denne Tværdeling
af Fladen med jævnsides stillede Striber, regelmæssig gjentagne med Mellemrum, i hvilke der
kan være en rækkevis ordnet, afbrudt Mønstring, hører hjemme overalt, hvor Maatter, Tæpper
http://rcin.org.pl
l