http://rcin.org.pl

20
Række 54 -75
Gravbygninger, Dysserne, hvorhen den her omhandlede Stilgruppe egentlig hører, og de store
Jættestuer, for hvilke den i det Hele er fremmed.
Ogsaa uden enhver Støtte i Fundforholdene maatte disse Lerkar kunne tidsættes. I de ned-
hængende Linier paa Underdelen, anbragte i Striber med Mellemrum, gjenkjendes nemlig den
alt omhandlede Fryndseornamentik, og til
de runde Fordybninger under Mundings-
randen svare Indboringerne i mange store
Hængeprydelser af Rav. Almindelig staa
de langs Stykkets Yderkanter: 59, sjælden
tillige inde paa Fladen, kun een Gang
knyttede til en fuldstændig Mønstring: 60.
Baade ved Leret og ved Ravet kunne Hul-
lerne være førte helt igennem: 58, saaledes
at der dannes et gjennemsigligt Randorna-
ment.
Utvivlsomt viser denne dybe Ravboring
tilbage til de gamle let indborede Mønstre ;
men Formaalet er nu ikke længere det at
ornamentere, men at forhøie Ravets Farve-
spil. Det er en Prydkunst ikke med Linier,
men med Farver. Tydelig ses dette af Rav-
stykker som: 61, med dybe Indboringer, ikke paa Bredsiden, men langs ned ad Smalsiderne;
det maa her have været Farvespillet, hvorpaa det kom an. Dette blev fortsat noget frem i Tiden,
da Ravet, naar det anvendtes til Hængeprydelser, ikke længere be-
nyttedes i sin naturlige, uregelmæssige Form, men tildannet i Efter-
ligning af Øxer; de samme Indboringer staa da i Ravøxens Smal-
sider. Ved det største foreliggende Stykke af denne Art: 62 ere
flere af Hullerne endnu fyldte med en Harpixmasse, der har staaet
mørkt* mod det klare, lvsgule Rav 4 . Der naaedes herved saaledes
frem til en Slags Indlægning, der virker ved Farvemodsætningen
mellem Stofferne, denne Indlægning af mørk Harpixmasse, soin
faar en fast Anvendelse i Ornamentiken ved Slutningen af Sten-
alderen: 242 og derefter i den ældre Bronzealder.
Det er samme Smag, som har ført til, at Hullerne baade i Ravet og i Leret staa paa Række
langs Yderkanten; her er tydelig baade en Stil- og en Tidsforbindelse. Men saaledes vindes en
ny og sikker Bestemmelse for Lerkarrenes Tid, idet disse Ravsmykker foreligge dels i flere af
de ældste store Ravfund, dels fra Dysser 5 , men ikke fra Jættestuer.
I samme Retning fører den videre Betragtning af Karrene. Den jævnlig forekommende Ud-
takning af Overkanten, det at Øre eller Bæreknop mangler og dertil hele Formen i disse Kar,
der naa en meget betydelig Størrelse, minder om de ældre: 40—4-1. Men Alt, baade Form og
Ornament, er ført et Stykke fremad til større Fasthed og Tydelighed, og der er nu afsat en lille
flad Bund. Det skjønnes, at disse Kar ere fremkomne ved en fortsat og fremadskridende Be-
handling af det ældre, under Tilføielse af den Fryndse- og Hul-Ornamentik, der var denne Tids
nye og eiendommelige Prydkunst. '
Ł
I Modsætning hertil have disse Kar intet at gjøre med de ældre rundbundede og Snor-
ornamenterede Bægre i Rækken: 43—47. Snoreindtryk findes ikke, Forskjellen i Størrelse er saa
betydelig, at en Sammenstilling er udelukket, hine ere yderlig sjældne, men disse forholdsvis
almindelige. Dertil kommer, at der ikke kan paavises Kar, der kunde danne Mellemled mellem
http://rcin.org.pl