http://rcin.org.pl

50 Række 146—157
Men denne Samtidighed mellem Forfaldsgruppen og de to anførte Stilretninger, der ere meget
afvigende herfra og have et betydeligt kunstnerisk Værd, bliver kun forstaaelig, naar det antages,
at de nye Retninger ikke trængte helt igennem, men tillode en fortsat Udøvelse, omend med
aftagende Værd, af den gamle Prydkunst.
Ogsaa ses det nu, at den her omhandlede
Række for den langt overveiende Del er fra
Sjælland og hosliggende Øer; kun nogle faa
Kar fra østjydske Bopladser 1 have de lange
Liniestriber ned over Karrets Underdel, jvfr.:
153—155, der træfles saa almindelig paa Ler-
kar fra vor østlige Øgruppe, og som beviselig
ere et meget sildigt Træk, idet det er frem-
trædende i den paafølgende yngre Række.
Efter den store Stils Tid maa Lerarbeidet
østpaa have begyndt at indtage en Særstilling,
som betegnes af de her omhandlede Kar, og
som bliver end mere iøinefaldende længere
ned i Tiden; men denne Vending førte be-
standig nedad, som dette skal ses.
Et af de bedste Kar, der umiddelbart slutter sig til den store Stil, er: 146. Under Randen
ses Efterligning af beviklet Traad i nøiagtig Udførelse. De stribede Felter paa Halsen og paa
Bugens øvre Skraaning staa kraftige som tidligere;
egentlig nyt er kun Felterne med tætsluttende Vinkel-
linier. Meget ringere og yngre er: 151. Paa Traad-
efterligningens Plads ses Vinkellinier, men ellers de
samme Mønstre Punkt for Punkt, blot let og flygtig
indskaarne. Udvidelsen i Bugen er svagt fremtræ-
dende, og Liniestriben griber ned over den, som det
ses i Tandstokkens Tid, jvfr.: 140, 144. Dette Kar
har den senere Tids Forfaldspræg. Tilsvarende
Mønstre i en noget bedre Udførelse har: 152, og
vistnok er dette Kar ogsaa noget ældre. Ved den
indvendige Prydelse af Mundingskanten slutter det
sig til den »skjønne Stil« ; men efter de øvrige Mønstre hører det herhen. Helt hen mod Slut-
ningen af denne Række maa man sætte: 153 ; dette ses af de langt nedhængende Striber paa Under-
delen og af den daarlige Udførelse, med fladt lagte Stik; men Vinkelfelterne paa Bugen ere
bevarede fra den noget ældre Tid, jvfr.: 146.
At Karret: 147 staar meget nær ved: 119 er tydeligt; langs Randen findes Traadefterligning.
Efterkunstens Mærke har det dog i Vinkelmønstret paa Halsen og i de smalt fordybede Tre-
kanter derunder, der ere en tydelig Forvanskning af de brede, trekantede Felter i den ældre Stil,
jvfr.: 119. El Skridt videre i samme Retning fører: 148; en raa Fure har afløst den fordybede
Trekant, Vinkelmønstret paa Halsen skyder langt op, Traadefterligningen er meget forvansket, og
derunder er der tilføiet Vinkellinier. Dette brede Randornament, sammensat af Linier med Traad-
efterligning og derunder Vinkelbaand, ses paa en Række Kar: 149, 150, der oftest tillige have de
andre Mærker for de yngste Kar i denne Række, Vinkellinierne paa det brede Øre og de høie,
dobbelte Trekanter paa Halsen. Paa: 149 ses Kredsornamentet, som det sædvanlig er, ganske
lille og indvendig fyldt. Sjældnere er den store, aabne Kreds som paa: 150, der er det største
Lerkar, som kendes fra Stenalderen, 58 Cm. bredt ved Mundingsranden.
http://rcin.org.pl