http://rcin.org.pl

2 ' Række 40—47
med visse Mellemrum. Et lille Brudstykke af et andet Lerkar ornamenteret med samme Slags
Snor optoges fremdeles umiddelbart under dette Kar, saaledes at den tidlige Anvendelse af Snore-
indtryk til Ornamentering er fuldstændig sikker; dette hører til de første Prydelser paa Leret,
som vise sig ved den ældre Stenalders Slutning eller den yngre Stenalders Begyndelse.
Men samtidig kjendtes andre Ornamenter. Under Mundingsranden paa et stort Lerkar af
samme Art og Form som : 40 ses Ornamentet : 42, der ikke er gjort med et simpelt spidst Red-
skab, men med en tvedelt Spids, hvormed der samtidig dannedes
to Indtryk, adskilte ved en smal Væg. Redskabet synes at have
været en tynd Pind, fladt afskaaren for Enden og deri en Tværfure.
Flygtig anbragte tæt ved hinanden eller adskilte danne Indtrykkene
to Baand langs Karrets Overkant. Fremdeles optoges der sammen
med Lerkarret: 40 nogle Skaar af et lille, velglattet og tyndvægget
Lerkar, der er prydet med lignende Indtryk, blot 4—5 i Række,
udførte med et takket Redskab; jævnsides stillede danne Indtrykkene et bredt Baand under
Mundingsranden. Nogle smaa Skaar med lignende Mønster haves fra andre Affaldsdynger :i .
Efter Lerkarret : 41 kan man tidsætte Karret: 43 baade under Hensyn til Formen og til Or-
namentet, der er udført med totraadet Snor. Der kan desuden ikke findes nogen anden Plads
ned gjennem Tiden, til hvilken dette Kar i al sin Egenhed kan henvises. Men herved bestemmes
atter: 44—47, der ere af lignende Art, og som vise tilsvarende Traadindtryk under Randen. Naar
Adskillelsen mellem Hals og Bug er mere fremtrædende, og naar der ved: 45 for første Gang
ses en lille Standflade, saa tyder dette paa en noget senere Tid. Foruden disse haves der endnu
kun to som Helhed bevarede Kar af denne Art. Dog have de været udbredte over hele Landet,
idet de ere fremkomne i Jylland, paa Sjælland og paa Bornholm; kun eet af dem: 44 er fra en
Grav, der var simpelt uddybet nær under Jordfladen. Noget nærmere kan der tales om disse
Bægre S. 21, naar den næstfølgende Række er behandlet.
Det ses af de lier omtalte Kar, hvorledes den første mere inddelte Form er fremkommen.
En ringe og derefter tiltagende Indsnøring i den liornbuede, »corniceformede« Udlinie ved den
ældre Stenalders Kar: 7 — denne Linie, der kan betegnes som Grundlaget for al Profilering, idet
den træffes Jorden over og i den fjærneste Old som i vore Dage — førte allerede ved de her
omhandlede Kar til en bestemt inddelt Form, med Hals og Bug. Vi skulle følge den videre,
kraftige Udformning ned gjennem Stenalderen, indtil et Omslag indtræder, der næsten fører til-
bage til det uformede i Begyndelsen: 168—177.
Ogsaa ses det nu, at der fra første Færd af, dels med Traad dels med et takket Redskab,
dannedes indtrykkede Mønstre, der senere paany træde frem, og især ved Prydkunstens Afslut-
ning paa en Maade, der meget minder om Begyndelsen: 163 fig. At Traaden var det Redskab,
hvormed der arbeidedes, ved Siden af at der med den landede Kant dannedes lignende Indtryk,
stemmer vel med, hvad der er set i den forudliggende Tid. Det er fremdeles Traadværk, som
efterlignes, dels ombundet, dels nedhængende som Fryndser. Forbilledet for de første Prydelser
paa Leret er hentet fra Traadværk. Men at dette skulde være fremkommet her i Landet uaf-
hængigt, alene hvilende paa hjemlige Forudsætninger, kan ikke antages. Meget taler bestemt
derimod, navnlig det at Ornamenteringen med tosnoet Traad i Oldtiden havde en vid Udbre-
delse over Europa, indtil Ægypten, og forekommer baade i Stenalderen og i senere Tider, hvad
der synes at maatte vise tilbage til et oprindeligt Fællesskab; men at dette ikke kan være ind-
stiftet fra vort Land, er givet. At der i det samme Lag ved Sølager, hvorfra de omtalte Lerkar
hidrøre, fandtes Knogler af Faar, er et sikkert Vidnesbyrd om andre, oprindelig fra Syden ud-
gaaede Meddelelser.
http://rcin.org.pl