http://rcin.org.pl

Række 1—29
ophøiet fremtrædende og skraat afstregede Lister. Der maa herved ogsaa mindes om, hvorledes
det samme ornamentale Led: Snoningen, er udført senere i Stenalderen, i Bronzealderen og paa
mangfoldig Maade Jorden over indtil vore Dage; dets Oprindelse var i
Istiden. Paa Hjortetaksøxen: U og paa Benodden: 23 12 er Snoren sær-
deles fint gjengiven, ved tætstillede smaa Hak; paa det sidste Stykke staa
de i en indridset Linie, paa det første uden denne.
Forstaaeligt er ogsaa Ornamentet paa Hjortetaksøxen: 21. At det
gjengiver aflange Masker i et Netværk, vil fremgaa af en Sammenligning
med Mønstrene: 31—33, hvor Maskerne fortsættes i større Sammenhæng,
medens der her kun er løst henkastet to korte Rækker, uden Afslut-
ning, som det er nævnt, at dette ofte forekommer i denne Tid. Paa Ben-
redskabet: 22 ses en Efterligning af Beviklingen med brede, skraat om-
lagte Baand; flere Sager fra Udlandets Rensdyrtid give Beviset herfor,
idet man ser disse stregfyldte Baand krydsende hinanden 13 . Nærmere
end lier kan man ikke komme Ornamentets Oprindelse, og saa gammelt
er det, som endnu træffes i Nutiden, at angive Baandet ved en Afstreg-
ning mellem Linier.
Paa Dyrefiguren af Rav: 24 ses afbrudte Stykker af krydsstregede Baand sammen med andre
Mønstre af lignende Oprindelse. Saa fjærnt er dette Billede fra al naturlig Form, at der kan
være Tvivl om, hvilket Slags Dyr det skulde forestille, og ligesaa unaturlig er dets Overflade
behandlet, men saa rigt udstyret, som det formaaedes, med
al Tidens Kunst, hentet fra Baand- og Traadværk. Saaledes
ogsaa en anden figurlig Fremstilling fra denne Tid: 25, der
er indridset paa Bagsiden af Benodden: 20; det er vanske-
ligt at afgjøre, om dette er en Dyre- eller en Menneskefigur;
Kroppen er udfyldt med den almindelige Traadkrydsning.
Paa Siden af Benredskabet: 22 ses indridset Billedet: 26,
der utvivlsomt forestiller et firføddet Dyr, men uden Angi-
velse af Hovedet. De eneste betydende Fremstillinger, som
ellers haves, ere: 27—28, der findes bagpaa Benodden: 23,
og paa Skaftet: 18\ de synes at forestille Kastevaaben. Den vinklede Tegning, der kan angive
Fangelinen, ses ogsaa andetsteds, enten dannet af en enkelt Linie: 17, eller af flere, der gribe
ind i hinanden, saa at de danne et sammensat Mønster: 13. Begge Dele kjendes fra Rensdyr-
tiden i Mellemeuropa 14 .
Allerede et og andet af det omtalte har vist Mønstre, der med Hensyn til indre Sammenhæng
og Gjennemførelse betydelig fjærne sig fra det tilfældige og løst henkastede, der præger det meste
af det øvrige. Endnu høiere staar Ravstykket: 29, der har forskjellige, eiendommelig sammen-
satte Tegninger, regelmæssig gjennemførte helt ud til Kanterne, men som det øvrige sikkert nok
kun efterlignende Traad- og Netværk. Dette Stykke viser det høieste og i sig selv ingenlunde
ringe, hvortil der naaedes i Stenalderens ældste Ornamentstil. Uden Kunst var da ikke dette
første lange Tidsafsnit, men væsenlig kun en Prydkunst, endnu under Dannelse, svagt frem-
trædende, virkende ved ældgammelt nedarvede Restanddele og os kun bekjendt, naar den mere
eller mindre tilfældig fra de letforgængelige Stoffer, hvori denne Kunst regelmæssig udøvedes,
blev overført paa andre, der have kunnet bevares.
Vistnok ere ogsaa de faa figurlige Fremstillinger 15 at opfatte som en Arv fra Istiden og be-
tegne en Rilledkunst, der dengang var et Fælleseie hos Folkene. I det forhistoriske Ægypten
med dets Flintarbeide, der ganske svarer til det ældste nordiske, og med den Ornamentik, hvis
Fællesskab med Nordens alt er berørt, træffes Dyrebilleder, der i Et og Alt, ogsaa med Hensyn
http://rcin.org.pl