http://rcin.org.pl

Række 1—29
Dette kjendes allerede fra Rensdyrtiden 8 . Paa et lille, glatskrabet Stykke af en Vildsvinetand : 5,
vist en Del af et Smykke, er der anbragt en Række smaa Hak langs den ene Kant. Paa en
Hjortetak, hvis Sidegrene ere afskaarne,
er der rundt om de Steder, hvor den
indre Hornmasse saaledes var blottet,
anbragt tætstillede Indsnit for at pynte
om Pletten: 6. Ved de store, spids-
bundede Krukker fra den ældre Sten-
alders Affaldsdynger har selve Arbeidet
kunnet føre til, at Mundingsranden ud-
mærkedes. De ere nemlig byggede op
af Lerruller, der lagdes spiralformet over hinanden,
idet der begyndtes med Midtpartiet i Bunden, og
derefter Lag paa Lag sammenarbeidedes med
Fingrene. Øverst ved Mundingsranden lod man
nu de sidste Fingermærker blive staaende, eller
der afsattes en Række Indtryk med Fingerenden:
7 eller blot med Neglen, saa at Randen blev
takket 9 . Ved den aflange Skaal: 8, der er af
sædvanlig Form fra Affaldsdyngernes Tid, er dette
blevet til et egentligt Ornament, idet der med en
Pind er afsat en Række tætstillede Hak i Mun-
dingskanten. Straks ved den allerældste Behand-
ling af Leret er Fingeren altsaa bleven afløst af
en Slags Modellerstok.
Naar krydsvis stillede Linier paa Ben-
odden: 9 eller Skraalinier ved Benstykket:
10 gaa fra Kant til Kant, da giver
dette sig umiddelbart som Efter-
ligning af en Bevikling; ved: 11
og 12 og flere Stykker er denne
Krydsstregning bleven til et vir-
keligt Ornament, hvor flygtig ud-
ført det end er. Fra Rensdyrtiden i Vest- og Mellemeuropa kjendes meget lignende 10 .
Ved': 13 og li er der forskjellige Mønstre paa samme Sted, ovenpaa hinanden,
dog Alt mindende om Traadværk. Saa fint er det indridset med et skarpt Flintstykke,
at det er vanskeligt at se, som har det ikke været bevidst, at det skulde være til Pry-
delse, at disse andetstedsfra kjendte Mønstre anbragtes ovenpaa hinanden. Det tilfældige
og uoverlagte træder ret frem ved den lille Vinkellinie, der er indridset paa Siden af
Benredskabet: 15, og ved Mønstrene paa: U, der uden Afslutning eller nogen Be-
grænsning ere indskaarne paa afglattede Steder af en Hjortetaksøxe, der ellers har sin
naturlige, furede Overflade.
Men andet var erkjendt og anvendt som egentligt Ornament, hvad baade selve
Mønstret viser og dets Anbringelse. Ikke ligger dog dette i, at disse Sager ere yngre;
thi atter her er der en Arv fra Rensdyrtiden 11 . Her sigtes til de oftere forekommende
Længdestreger ledsagede af korte Skraastreger, som de ses paa Horn-og Benstykkerne:
I ß — A t dette gjengiver virkelige Snore, vil ikke være tvivlsomt, naar man ser den mere
fuldstændige Fremstilling paa Benodden: 20, der er prydet med et tydeligt Netværk dannet af
http://rcin.org.pl