http://rcin.org.pl

Række 195—232 69
paa det samme Omraade sydpaa, hvor den retvæggede Bægerform har hjemme 1 . Atter her er
da en Tilknytning til det fremmede. Tilsvarende Tværlinier under Mundingsranden, udførte
snart i Streg, snart i Tandstok, findes ved større Krukker: 221 og ved smaa Kopper, der have
en simpelt ind- og udbøiet Udlinie, som viser tilbage til Rækken: 178—184.
222—223. Den Blanding af Træk fra forskjellige Sider og den Fastholden af det gamle,
som bestandig møder ved disse Kar, er her ret iøinefaldende. Formen ligner de sidst omtalte:
221, men Mundingsranden er ved: 222 bred og ornamenteret ganske som ved Rækken: 207 flg.
Dertil er Mønstret af den allerældste Art, som ved: 43; ved: 222 er det udført med tosnoet
Traad, men indridset ved: 223. Har det gamle Fryndseornament kunnet bevares saa uforandret,
da forstaas det, at det ved Rækken : 207 flg. kan findes i videre udført Form.
224—230. Ligesaa uforandret ses det oprindelige Fryndsemønster med de nedadløbende,
kort afbrudte Linier ved: 224, 225; men her ere de udførte med Hjertemuslingens, Kardiens,
takkede Kant. Dette ogsaa ved Bægret: 226, der i Form og med Hensyn til Mønstret svarer
til Rækken : 207 flg. Altsaa endog Kardien, der ret egentlig
henhører til den skjønne Stil fra Jættestuernes Kreds, er
anvendt ved Enkeltgravenes Bægerform. Fremdeles findes
dette Ornamenteringsredskab anvendt ved de fleste af de
Mønstre, som træffes paa de retvæggede Bægre, omend
ofte vanskelig kjendeligt. De nedadløbende Striber paa:
227 svare dog sikkert til Mønstret i Rækken : 207 flg. Til
Vinkelbaandene og Opløsningen af dem i Rækken: 195 flg.
svarer Mønstret paa: 228. Samtidigheden bevises af, at
et Kardiums-prydet Kar er fundet i samme Grav som et
tandornamenteret; paa Lerkarret: 229, der henhører til
Rækken: 195 flg., ere Felterne mellem de indridsede Skraa-
baand ornamenterede med Kardium, og nøiagtig det samme eiendommelige Mønster, der ses paa
Bægret: 230, udført med Kardium, gjenfmdes paa et tilsvarende Kar, der er mønstret med Tandstok.
Derimod spores en stedlig Forskjel, idet de rigtignok sjælden forekommende Bægre med
Kardiumsprydelser — ialt en halv Snes, hvis Findested kjendes, ses at være fremdragne indenfor
eller nær Stengravenes Omraade i Jylland mod Nord og Øst 2 , medens saavidt vides intet er
truffet i det Indre af Halvøen.' Naar nu Kardien, som det er set, spiller en stor Rolle ved Ud-
styringen af Lerkarrene fra Stengravenes Kreds, ligger det nær at antage, at Redskabet derfra
er laant til disse Kar, der efter Form og Mønster henhøre til Enkeltgravene. De to Hovedstil-
arter findes altsaa her sammensmeltede: et vigtigt Vidnesbyrd om Samtidighed og Berøring
mellem de saa forskjellige Stenaldersgrupper.
231—232. I samme Retning vise disse to mægtig store, kugleformede Lerkar. Saa ens i
Formen, med Hensyn til de brede Ører og Anbringelsen af Ornamenterne maa de være omtrent
samtidige. Men det ene er prydet med overfladiske Indtryk af simpel, tosnoet Traad, som dette
kjendes fra Enkeltgravenes Kreds, det andet med det sammensatte og dybt indtrykkede Mønster,
der indtager en fremtrædende Plads paa det andet Stilomraade, jvfr.: 97, 111, 112, 121. Af
denne Karform haves fremdeles fra Danmark og hele Norden kun det under: 231 afbildede
Stykke og Skaar af et lignende, begge Dele fra jydske Høie med Enkeltgrave, samt Karret: 232,
om hvilket kun vides, at det er fra Jylland. Men saadanne Kar med lignende Mønstre og
undertiden i samme Udførelsesmaade som ved: 231 ere i stort Antal fremkomne i sachsiske og
bøhmiske Egne 3 . Det er da udenfor Tvivl, at det er en oprindelig for Danmark fremmed Form,
paa hvilken de skjønne Ornamenter, der ses paa Karret: 232, ere overførte fra den hjemlig danske,
rigere Stil. Bedre Vidnesbyrd kan ikke findes for Rigtigheden af den Opfattelse, at der i vor
Stenalder samtidig fandtes to vidt forskjellige Stilarter med indbyrdes Berøringer.
http://rcin.org.pl