86 * Række 277—282 Kamre, vel med en Døraabning, men uden den senere tilføiede Gang. Tanken om saaledes at bygge for de Døde kan antages at være udgaaet fra Ægypten, hvor der alt tidligere fandtes lignende smaa Gravhuse. Det var tvingende praktiske Krav, omend ikke Livets, der fremkaldte den ældste Byggekunst, som ogsaa fandtes i Danmark. Thi atter her var Dyssen den ældste Gravbolig, det firkantede Kammer med een Dæksten, et lille Rum i Sammenligning med de yngre store Kamre, vel med Døraabning, men uden Jætte- stuernes lange Gang: 277. Det er Gravformen fra Middelhavslandene, der nordpaa kan følges gjennem Frankrig til Irland, England, Holland, det vestligere Nordtydskland og sluttelig over Danmark til det sydlige Sverige. Videre østpaa og over det Indre af Europa træffes disse Sten- grave ikke. Fællesskabet mellem Syden og Norden er paa dette Punkt tydeligt, mellem den førmy- kenske Tid i det østlige Middelhav og den første Dyssetid i Danmark, der antagelig falder om Aar 2000. I sin Grund er denne Byggekunst fremmed og indført; men intetsteds udøvedes den bedre end her, eller har den efterladt talrigere Minder. I Overensstemmelse med det religiøse Krav om faste og uf<strong>org</strong>ængelige Boliger for de Døde overholdtes Anvendelsen af store Sten og navnlig af et mægtigt Lofts- dække. Hvad der iøvrigt ydedes med Hensyn til Valget af passende Sten, til Anbringelsen og den nøiagtige, urokkelige Opstilling, maa henregnes til det Haandværksmæssige; inen enkelte fremtrædende Forhold er der dog, som alene skyldes Kunstfølelse: 278. Naar den runde eller aflange Høi, der omgiver Kamret, fik en Fodkreds af store&ten, ved Langdyssen ofte ved begge Enderne særlig store, over Mandshøide, da havde dette ingen Betydning for Brugen af Anlæget. Naar det fremdeles var en Regel, at Loftsstenen skulde ligge frit synlig over Jord- høien, saa var det, fordi dette paavirkede Følelsen. I Dyssens oprindelige Hjemlande ved Middel- havet træffes disse Træk ikke; men heller ikke ere de først fremkomne i vort Land, da det samme meget udpræget findes vestpaa indtil Irland. Det er Kunstform, fremkommen ved aï arbeide med den praktiske Opgave, som sattes af Hensynet til den Døde, og at hele denne Storstens-Kunst, der virker ved Stenmasse, har et indre Værd, der kan føles og skattes af sene Tider, det fremgaar noksom deraf, at man saa ofte nutildags søger Forbilledet herfra for nye Mindesmærker. Et andet er, om man gjør vel i saaledes at gribe 4000 Aar tilbage i Tiden, om dette ikke snarest er Udtryk for et kunstnerisk Feilsyn. Senere êfk de smaa Grave, antagelig i d. 2. Aartusindes første Halvdel, fremkom i Middelo havslandene som Følge af en Kulturstigning store, dybtliggende Kamre med en dertil førende Gang. De kvaderstensbyggede Kuppelgrave paa det græske Omraade vare anlagte i en Skraa- ning, gjennem hvilken der førte en bred, aaben Gang; de henføres med Sikkerhed til Tiden om Midten af 2. Aartusinde 2 . Dels i Grækenland, dels paa Sicilien og Sardinien udhuggedes der fremdeles Gravkamre i Klippesiden med en dertil ledende smal, lukket Gang; paa Sicilien vides saadanne Grave at være benyttede ved Midten af 2. Aartusinde. Paa de Maltesiske Øer findes <strong>http</strong>://<strong>rcin</strong>.<strong>org</strong>.<strong>pl</strong>
<strong>http</strong>://<strong>rcin</strong>.<strong>org</strong>.<strong>pl</strong>