http://rcin.org.pl

Række 1—29 7
til Krydsstregningen af Kroppen, kan jævnstilles de enkelte i Danmark fremdragne 16 . Men medens
der paa dette Grundlag i Ægypten fra d. 4. Aartusinde af foregik det store Gjennembrud til en
høi og fri Billedkunst og en Billedskrift, bevaredes i Danmark nedad i Tiden intet Minde fra
den ældste billedlige Fremstilling. End ikke en eneste Gjengivelse af Mennesket, Dyr og Planter
kan her paavises ned gjennem Stenalderen; ikke et eneste Træk er fra Naturen blevet optaget i
den nordiske Pryd kunst.
Med den ældste Kunstøvelse under Istiden, der frembragte Billeder hentede fra Naturen, gik
det paa høist forskjellig Maade. I de østlige Middelhavslande fik den en Fortsættelse, der førte
til Skabelsen af stor og fri Kunst. Hos flere Naturfolk, som hos Buskmænd og Australiere, ud-
øves Naturkunsten endnu i vore Dage uden at være fortrængt af en ornamental Kunst med Be-
standdele hentede fra Haandarbeidet, der hos disse Folk saalidt som i Istiden naaede et større
Omfang. Paa mange andre Omraader afløstes derimod den ældste Naturkunst mere eller mindre
fuldstændig, det kan siges: i samme Forhold som en Industri udvikledes, af Haandarbeidets
Kunst. Paa forskjellig Maade skete dette, men dog saaledes at der paa alle Kanter fremkom en
Ornamentik med jævnsides sammenstillede Linier, Trekanter og Firkanter, skraattrukne Ruder,
krydsende og vinklede Linier og Baand m. m. — der har den største indbyrdes Lighed, fordi
den, skjøndt uafhængig fremkommen overalt, er bygget paa det samme Haandens Arbeide med
Baand og Traade til Bevikling, Fletning og Væv, der nødvendig maatte give beslægtede Mønstre.
Det var denne Ornamentkunst, der i Forbindelse med anden Haandarbejdets Kunst ud-
øvedes gjennem Stenalderen i Danmark som i de omliggende nordiske Lande og i det vestligere
Europa indtil Middelhavet. Den danske Stenalders Kunst har saaledes sin bestemte Plads i det
almindelige kunstneriske Forløb; den viser det almene under de særegne Betingelser, der fandtes
her i Landet, og gjennem en lang Udvikling, der paa den ene Side er selvstændig og uafhængig,
men paa den anden Side undergiven stærke Indflydelser med mangen en Meddelelse fra Folkene
sydpaa indtil Middelhavet.
Sikkert nok er der en uendelig Afstand fra den store Kunst og det herlige Haandværk, der
samtidig reiste sig østlig om dette Hav; men i sin Afsondrethed, med sin ringe Bevægelighed,
har Kunstfølelsen i vort Land, ved dygtig og opfindsom Syslen med de smaa Opgaver, der her
stilledes, fremkaldt meget, der fortjener alle Tiders Opmærksomhed, undertiden ogsaa Beundring.
I hvert Fald hævder denne nordiske Kunstydelse fuldt sin Plads ved Siden af og oftest foran
Alt, hvad dengang virkedes udenfor Kunstens egentlige Rige i Syden.
ANMÆRKNINGER.
1. Fundet er beskrevet i Aarb. f. nord. Oldkynd. 1903, 148.
2. En lignende Betragtning er oftere fremført, se Grosse, Die Anfänge der Kunst, 1894, fl. St.; Hjalmar
Stolpe, Amerikansk Ornamentik, 1896, 16; Flinders Petrie, Egyptian decorative art, 1895, 6; Capart,
Primitive art in Egypt, 1905, 62; Knut Stjerna, Före hällkisttiden, 145.
3. Flinders Petrie, Diospolis parva, Pl. 15, 206; Naqada and Ballas, PI. 33.
4. Sophus Müller, i Verdenskulturen 2, De forhistoriske Tider i Europa, 11.
5. Om denne Tidsættelse se: Fimmen, Zeit u. Dauer d. kretisch-mykenischen Kultur, 1909.
6. Aarb. f. nord. Oldkynd. 1896, 307; 1903, 303. Efterat der i Nordtydskland er fremkommet en Kølle
af Rensdyrtak, der i Enkelthederne svarer til de i Danmark fundne Stykker, kan det ikke længere
fastholdes, hvad der tidligere er fremført, at de bearbeidede Rensdyrtakker fra dansk Jord kunde
være tilførte nordfra. Dette nordtydske Fund maa siges at give Bevis for, at Danmark havde Beboere
allerede i Rensdyrets Tid. Se Mannus, 1917, 234.
7. Jvfr. herom Knut Stjerna, Före hällkisttiden, 143.
8. Reliquiæ Aquitanicæ, PI. 25. Girot et Massénat, Les stations de l'âge du renne, 1888, Pl. 9 og 10.
Merk, Höhlenfund im Kesslerloch bei Thayingen, i Zürich. Mitth. 1875, 19, PI. 6, Fig. 90.
9. A. P. Madsen og fl., Affaldsdynger fra Stenalderen i Danmark, 72.
http://rcin.org.pl