http://rcin.org.pl

76 Række 245—276
24-5-276. FORMKUNST, FLINTKUNST, FREMSTILLINGSKUNST.
Ringe er Formkunsten i Stenalderen, men netop saaledes fremhæver den Prydkunstens Sær-
stilling. Længst tilbage: 1—39 findes overhovedet intet af Formkunst. Det er ved Redskaber
og Vaaben først Formaalet, der bestemmer Formen, dernæst Stoffet og Arbeidsredskabet. Saa-
ledes har Hornøxen: 14 sin Form fra Hjortetakken, fra at den skulde have Æg og Skaft, og fra
at der arbeidedes med en Flintflække. Dertil virkede Fordringen om, at det
skulde være godt og ærligt Arbeide, saavidt muligt lige i Formen og jævnt i
Fladen uden noget, der kunde hindre eller stoppe. Men noget Tilskud for
Skjønheds Skyld vise ikke den Tids Arbeider. Det ses ikke engang, at der
lagdes Vægt paa at give lige Form til to Sider; i hvert Fald er meget ensidig
dannet eller skjævt. Saaledes overalt ved Knogle, Horn og Sten. Men i
Leret skabtes samtidig en Skjønhedslinie: 7, jfr. : 40, som endnu i vore Dage
fastholdes i Kunstindustrien, og megen Prydkunst blev anvendt.
Endnu i den yngre Stenalder er til en Begyndelse selv Smykkestoffet,
Ravet, kun saavidt tildannet, som Formaalet krævede det, skrabet og glattet
for at kunne skinne i Dagen, boret til Perler og Rør for at hænges paa Snor.
For Stenarbeidet gjælder dog fra nu af og bestandig, at maalens skal det
være til begge Sider som for og bag. Symmetri er en Grundfordring ved
alle disse Øxer, Meisler, Knive og Spyd, saa smukt gjennemført, at det er
til største Glæde for Øiet. Men Formkunst er dette ikke; det maa rettest
henregnes til Haandværket. Naar det er en Regel, at Formen dannes af lige
eller hvælvede Flader, der skjæres i lige eller udbuede Linier, saa fulgte dette
dels med Tilhugningen, dels af Slibningen paa en lige eller indbuet Stenflade 1 .
Ingen kunstnerisk Bevægelse brød igjennem disse Skranker. Men der var en
stærk Bestræbelse for at yde det bedste, mest regelmæssige og nøiagtige Ar-
beide. Fremdeles var det øiensynlig Opgaven at fremstille det størst mulige,
de længste Øxer, Meisler og Spyd 2 . Fra denne Tid ere de største Øxer, ind-
til en Længde af 4672 Cm.: 245, hvad der har været uden Betydning for
Brugen, dertil afslebne paa det skjønneste fra Æg til Nakke og paa Smal-
siderne, hvor det ikke behøvedes. Men hvor tiltrækkende, ja beundrings-
værdigt det end er, hvad der saaledes fremstilledes, noget Tilskud af Kunst
rummer det ikke. Anderledes det samtidige Lerarbeide: her fremkom en
Prydkunst, her skabtes der Formkunst, der har den første Frembringelses
Renhed og Kraft: 63—76. Prydkunsten gik altsaa forud for Formkunsten,
Leret udformedes førend de andre Stoffer; det var som foran set paa egne
Hænder, der havde anden gammel Kunstsyssel.
Saa viser der sig mellem det Stenarbeide, der holder sig indenfor jævne
Linier og Flader, de stærkt kunstformede Vaabenøxer: 246—259 i lange,
indbyrdes afvigende Rækker og mangfoldig vexlende i Enkelthederne. Her er virkelig Kunst,
og meget deraf staar høit.
Til Forstaaelse heraf maa det først fremhæves, at det er Vaaben, der ere Udtryk for denne
F'ormkunst. Det var da en særlig Kunstøvelse, betinget af Behovet, det kunde siges, en egen
Mandskunst i Modsætning til Kvindernes Ornamentering af visse Stoffer.
Dernæst giver Tidspunktet et Vink. De skjønne Stridsøxer kunne følges tilbage til de ældre
Dysser 3 og ere derefter samtidige med den Prydkunst, der vidner om Forbindelser sydpaa, eller
http://rcin.org.pl