http://rcin.org.pl

Række 54—78 21
hele den hjemlige Række, fra de allerældste i Affaldsdyngerne indtil Karrene med Fryndseorna-
ment, og Bægrene med Snoreornamentik. Disse indtage en Særstilling, uden Sammenhæng med
andet enten op- eller nedad i Tiden; Ornamenteringen med den totraadede Snor fik ingen Fort-
sættelse i den nærmest efterfølgende danske Prydkunst. Det kan ikke være andet end, at denne
Ornamentik betegner et fremmed Indskud, tilført sydfra, hvor der, i det Indre af Frankrig og
Tydskland, fremdrages Lerkar fra Begyndelsen af den yngre Stenalder, der i Grundtrækkene ere
overensstemmende 6 : den runde Bund med eller uden en kun svagt angiven Standflade, den eien-
dommelig afsatte Hals og Snoreindtrykkene under Mundingsranden. Den hos os saa tidlig ind-
tørte Snoreornamentik forsvandt vel ikke sporløst, men fik dog ingen egentlig Betydning for den
videre Kunstudvikling. Længere ned i Tiden træffes andre, mere fremtrædende Forhold af til-
svarende Art.
Ved Siden af meget store: 6'i og middelstore Kar: 65 foreligge i de samme Fund mange
Bægre: 66—68, hvis Underdel er ornamenteret paa samme Maade med tætstillede Linier; men
disse ere ikke afdelte med glatte Mellemrum som ved de store Kar. Med sikker Kunstfølelse
har man ikke behandlet den store og den lille Flade paa ganske samme Maade; saaledes ogsaa
ved Ravsmykkerne: 48—52; Mønstret viser her samme Forskjel, efter som de ere store eller
sinaa. Fremdeles gaar Afstribningen paa Bægrene oftest helt ned til Bunden. At det dog er
samme Prydstil, der præger de store og de smaa Lerkar, er tydeligt; kun er den ved mange af
de sidste videre gjennemført, som dette ogsaa gjælder de Lerflasker: 69—76, der i det følgende
skulle omtales. Ved begge Slags Kar er Fryndsestilen ført fremad efter de Muligheder, den bød,
til et Høidepunkt, der tillige danner Afslutningen paa denne Prydkunst i dens Renhed. Fra den
simple Efterligning af Fryndserækken kom man til den fuldstændige Afstribning af Karret, hvor-
ved der sikkert ikke længere tænktes paa, at dette skulde forestille Traadværk. Ved disse yngre
Kar indføres nu det mærkelige Træk, at Mønstret bliver ophøiet: i den indridsede Linie lægges
der et smalt Lerbaand, der danner en fremtrædende Ribbe: 67. Dette er et vigtigt Kjende-
mærke for den mere fremskredne Fryndsestil; i de paafølgende Grupper mangler det ganske.
Et Punkt af Betydning som Bevis for, at der ikke med Urette her tales om Stil fremgaaet
af en bestemt Kunstfølelse, er det, at de omtalte Træk ogsaa kunne paavises ved Stenarbeidet.
Køllehovedet: 77, med en flad Tap, hvori et Hul til Fastbinding i Træskaftet, og et trindt Slag-
parti, et udelukkende nordisk Vaaben, der efter Fundenes Vidnesbyrd henhører til denne Tid 7 ,
har paa begge Sider to Rækker indridsede Linier, adskilte ved et glat Mellemrum; dette Mønster
svarer ganske til Inddelingen paa Lerkarrene: 63 — 65. Men paa et tilsvarende Køllehoved: 78
ses der i Stedet herfor tætstillede, kantede Ribber som paa Bægret: 67.
Disse som de andre fremtrædende Træk ved de større og mindre Skaale gjenfindes ved de
høie, bredhalsede og de mindre, smalhalsede Flasker: 69—76. De nedadløbende Linier paa
Karrets Runding ere samlede i Striber med glatte Mellemrum eller dække fuldstændig, men da
oftest afdelte med bredere Baand eller smalle Ribber, der kunne være tværdelte, som skulde
de forestille Snore. Dette ogsaa paa det største og smukkeste Kar: 72, der har stærkt frem-
trædende Lister. Et enkelt: 74 har, dels rundtløbende dels nedhængende, et eget Mønster
indtrykket med totraadet Snor, hvilket oftere ses gjentaget ganske overensstemmende i
Streg; i fuld Størrelse gjengives: 75 et lille Stykke af de nedadløbende Snoreaftryk. Et
nyt Træk ved de store Flasker ere Øskenerne til Bæresnore, -ganske simple eller lange og
rørformede. Meget afvexlende i Enkelthederne foreligge baade de store og de smaa Flasker
fra mange Dysser, hvor de ere optagne baade sammen med de ovenomtalte Bægre og
med de dybt udborede Ravsmykker, hvorimod de ikke ere trufne i Jættestuer. Fund- 7,) - 1/1
forholdene vise da ligesaa tydelig som Prydstilen, at disse eiendommelige Lerkar høre sammen
i Tid med det øvrige her omtalte.
Foruden mere eller mindre prydede og velformede Kar af de forskjellige Former haves
http://rcin.org.pl