http://rcin.org.pl
http://rcin.org.pl
http://rcin.org.pl
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
54 Række 16S—177<br />
forudgaaende Kar, men her vel først er bevaret, dog svundet ind til kun at kunne optage en Snor:<br />
161, 163, tilsidst derimod er blevet et rent Ornament, uden Gjennemboring: 164, som dette er<br />
Tilfældet i den følgende Gruppe.<br />
Som Karret: 164 viser det, bliver dette Ornament til en figurlig Fremstilling af Øine ved<br />
Siden af Næsen og under Bryn. Mærkeligt nok, da dette er det eneste Tilfælde i hele vor Sten-<br />
alder af en Overgang fra noget foreliggende i Form eller Ornament til en figurlig Fremstilling,<br />
denne ornamentale Omdannelse, der rundt om i den tidlige Kunstøvelse har frembragt saameget<br />
af Menneske- og Dyreform. Thi saaledes er dette Øienparti paa vore Lerkar blevet til ; at det<br />
senere mulig kan have faaet en indre Betydning, skal ikke benægtes; men fra Begyndelsen af<br />
har det ikke været Tilfældet. Dette ses deraf, at det ældste Kar, paa hvilket Øinene ses, er af<br />
Arten: 149 med stor, bred Hankebue; de udløbende Flige øverst ved Hanken, som just findes<br />
ved disse Kar, ere udformede til Bryn, og under dem sidde meget store og omhyggelig udar-<br />
beide Øine. Den foreliggende Form har mindet Arbeideren om Næse og Bryn, og for Øinene<br />
havde han et Forbillede i det Kredsornament, der i denne Tid anbragtes paa Karrets Overdel:<br />
149. Ved yngre Kar af den her omhandlede Række have nogle, og mange af den paafølgende<br />
Gruppe den videre Omformning, som ses paa: 164.<br />
Intet af disse ret talrig foreliggende Ansigtskar er fundet i Jylland og overhovedet intet, der<br />
tydelig henhører til denne Gruppe. Den Særstilling, som det allerede saas, at Lerarbeidet kom<br />
til at indtage paa den østlige Øgruppe efter den store Stils Tid, bevaredes da fortsat og dette<br />
ogsaa videre nedad i Tiden indtil Prydkunstens sidste Afslutning.<br />
AFBILDNINGERNE.<br />
158. Jættestuen Rævehøi ved Slotsbjergby, Slagelse Herred. Nord. Fortidsminder, 2, 84.<br />
159. Jættestuen Laaddenhøi, Børby, Arts Herred. Z 1264.<br />
160—161. Jættestue ved Kattrup, Løve Herred. A 22597. 162. Som: 159. Z 1266.<br />
163. Samme Jættestue som: 160—161. 164. Jættestue ved Svinø, Hammer Herred. A 24732.<br />
165. Ukjendt Findested. Nationalmuseet. 166. Samme Jættestue som: 160—161, 163.<br />
167. Jættestue ved Aarby, Arts Herred. A. P. Madsen, Gravhøie og Gravfund, Østlige Danmark, PI. 20.<br />
168-177. DEN SIDSTE PRYDKUNST PAA SJÆLLAND OG<br />
OMLIGGENDE ØER.<br />
Saa meget mere iøinefaldende er dette, at Prydkunsten i Tiden efter den store Stil fik en<br />
Særudvikling paa Sjælland og omliggende Øer, som der herfra foreligger Hundreder af helt eller<br />
delvis bevarede Kar fra de tre Afsnit, der kunne adskilles indenfor dette senere Forløb. Medens<br />
der længst tilbage er i dette Skrift blevet afbildet alt det bedste, som haves til O<strong>pl</strong>ysning om<br />
de forskjellige Stilarter, har der for denne sjællandske Retning kun kunnet gjengives enkelte<br />
udvalgte Exem<strong>pl</strong>er. Allerede denne Fundmasse viser, at vi nærme os Slutningen; den hidrører<br />
fra de senere Gravlægninger, der efterhaanden fyldte Jættestuerne til sidste Plads og ud igjennem<br />
Gangen, idet der ikke længere foregik den Udrensning af Stuerne, som det sikkert maa tilskrives,<br />
at der af Gravgodset fra den ældre Tid oftest kun er blevet efterladt nogle faa Lerkarskaar.<br />
Men som foran paavist er Afslutningstiden ligesaa tydelig udtrykt i selve Prydkunsten ved<br />
en fortsat Fjærnelse fra det forudliggende og ved en Tilbagegang, der gjennem den yngste Gruppe<br />
naar til en fuldstændig O<strong>pl</strong>øsning. Veien dertil gaar gjennem den videre og ubegrænsede Be-<br />
nyttelse af de flerdobbelte Vinkelsammenstillinger, som kom frem i den forudgaaende Gruppe;<br />
<strong>http</strong>://<strong>rcin</strong>.<strong>org</strong>.<strong>pl</strong>