http://rcin.org.pl

34 - Række 102—120
/
og paa det tilgrænsende hollandske Omraade. Om Tiden kan intet andet angives end, hvad
der følger af Stilens Forhold til Beviklingsornamentiken, om Varigheden intet videre end, hvad
der kan sluttes af den store Afvexling og af, at der her møder Karformer, som ere uden nogen
paaviselig Forbindelse med dem, der mønstredes med den beviklede Traad.
De bredt sammenhængende Vinkelmønstre udførte med Traadredskabet: 90, der ses paa
flere Kar baade fra Hesselø og Bornholm, findes fra de samme Steder: 102 udførte med et af-
langt, tilskaaret Redskab, der virkede dybt og bredt som et Stempel.
Om det her har dannet andet end brede Kantbaand, vides dog ikke.
Men fra Jylland findes dette Mønster i Sammenhæng over større Skaar 1 ,
og dernæst dækker det fuldstændig det smukke, ligeledes jydske Kar:
103. Tydelig ses det, hvor lidt der er kommet til os af, hvad der den-
gang udførtes; thi meget maa der have ligget mellem de gamle Kar-
former, med den udrundede Underdel og uden Ører, der vise sig paa
Hesselø og Bornholm i Forbindelse med den ældre Ornamentik, og
dette Kar med vinklet fremtrædende Underdel og brede, rundt udbøiede
Hanke. Men Mønstret er ens, og Forbindelsen mellem Beviklings-
ornamentiken og Stempelindtrykkene er sikker nok.
En Enkelthed er tilkommet ved det jydske Kar, som angiver, at det er fra en ny Tid, nemlig
de krydsstregede Baand, der inddele Bugens øvre Skraaning. Vi mærke os dem; thi den tætte
Krydsstregning i Baand eller til Grundfyldning, i Trekanter og Firkanter, er et Kjendingstegn
for Stilperioden nærmest efter Beviklingsornamentiken; den forekommer hverken tidligere eller
senere. Saaledes er dette et vigtigt Kjendemærke blandt flere andre, som efterhaanden skulle
nævnes, men tillige betydningsfuldt, idet den tætte Krydsstregning anvendt paa tilsvarende Maade
forekommer ved Slutningen af Stenalderen overalt ved Middelhavet, vestpaa indridset, østpaa
ofte malet, og fra forudliggende Tider i Ægypten 2 .
De jævnsides løbende Traadaftryk, som de ses paa: 94-, 97 og 100, ere Grundlaget for en
Ornamentering, der ensartet i Hovedsagen, afvexlende i Behandlingen træffes paa mange for-
skjellig formede Kar, derimellem nogle af de allerbedste: 104, 108, 110 o. fl. Fælles er det, at
kraftige Riller ligge jævnsides i større Sammenhæng ganske som de svage Traadaftryk. For-
bindelsen er bestemt angiven ved, at et enkelt Kar 3 er mønstret i Rillerne med beviklet Traad ;
men for tynd til at fylde den brede Rille ses Traaden at være aftrykt flere Gange jævnsides.
Saa klar var man da over, at det var Virkningen af Traadværk, som man vilde opnaa, saa
stærkt fastholdtes det gamle Ornamenteringsredskab, at det endog anvendtes i disse dybe og
4 Mm. brede Riller, anordnede som f. Ex. ved: 110. Disse Skaar have hørt til en stor Skaal
paa Fod som: 120.
Man fandt dog en anden Vei, som længe og almindelig blev fulgt. Der blev trukket en Fure
i det vaade Ler, og hen gjennem denne lagdes der Tværstik. Ofte ligner det skuffende Aftryk-
kene med beviklet Traad; men afformet ophøiet erkjendes Forskjellen. 105—107 gjengive saa-
danne Aftryk; 109 er det Skaar, hvoraf Aftrykket: 105 er taget. Paa et Kar med saadan Efter-
ligning af Beviklingsornamenterne ses de store krydsstregede Trekanter, som høre Tiden til 4 .
Ofte efterlignedes Beviklingen paa anden Maade, idet der hen gjennem Furen lagdes smaa
Skrab, hvis fremstaaende Rande dannede Tværriller; saaledes har Fremgangsmaaden været ved
det store Kar: 116. Men herfra er der en jævn Overgang til den Maade, der har givet det
smukkeste Resultat, og som vistnok danner Afslutningen: 104, 110, 114. Der arbeidedes med
et eget Redskab, der dannede en lille Bue, mest udformet en Halvkreds. Anbragte mere eller
mindre tæt og dybt give disse Indtryk meget afvexlende Ornamentbaand. Sædvanlig griber hvert
efterfølgende Indtryk ind over det foregaaende, saaledes at der fremkommer en tæt Række smaa
Buer, der meget ligne Snoreaftryk; Beviset for, hvorledes de ere fremkomne, og Oplysning om
http://rcin.org.pl