http://rcin.org.pl

46
Række 137—145
tilbage til Lerkarornamentikens Begyndelse dels frem til dens Slutning, anvise dette Kar en
Plads ved Begyndelsen af den Stil, der afslutter hele det forudgaaende Forløb og indleder den
paa følgende Forfaldstid.
Endnu har dog denne Tandstokornamentik sit Værd som Prydkunst. De bedste af de-Ar-
beider, ved hvilke dette Redskab udelukkende er anvendt: 138 flg. og talrige andre fra Grave
og Bopladser i alle Landsdele, men oftest kun bevarede i mindre Skaar, maa virke tiltrækkende
ved de sammensatte, fint inddelte og udprikkede
Mønstre. Men kun en Slutningsblomstring betegne
de; videre fremad førerikke dette Ornamentstof, der
er uden Friskhed og Livskraft.
Gjennem hvert af Mønstrene ser man tilbage til
de ældre Stilarter, hvor de forekomme; de afstregede
Baand paa: 138—HO maa sammenstilles med : 121,
de adskilt staaende Felter paa Overdelen af: 141
med: 117 og 122. Firkantmønstret paa: 142 med:
120, Trekantmønstret paa: 140 med: 121, for ikke
at tale om Vinkelbaandene. Kun et eneste nyt Led
er tilkommet, nemlig det fyldte Kredsmønster som
ved: 143, der oftere ses paa disse Kar.
Ikke sjælden er der i de dybere indtrykkede Li-
nier bevaret en Del af den hvide Kalkmasse, som
oprindelig fyldte dem. Mønstret stod hvidt paa den snart mørke, snart rødlige Grund. Denne
Indlægning omtaltes allerede ved Beviklingsornamentiken, Side 38, og har sikkert helt igjennem
været almindelig anvendt. Den rillede Bund havde da ingen Be-
tydning som Ornament, men tjente kun til bedre at fastholde Kalk-
massen. Hvis Lerkarrene i Afbildning gjengaves, ikke som de
foreligge, men som de oprindelig saa ud, skulde Mønstrene staa
hvide, snart som Punktrækker snart som sluttede Linier.
Med Hensyn hertil og til Anvendelsen af Tandstokken er det
alt ved de nærmest ældre Kar vist, at der er et Fællesskab mellem
Norden og Syden. Men dette Forhold bliver ved den Prydkunst,
som helt beherskes af Tand stokken, baade tydeligere og mere vidt-
rækkende. Thi det Redskab, som dannede Mønstre med Punkt-
rækker, har været anvendt rundt om i det vestlige Europa, fra Si-
cilien til Spanien og Portugal, og herfra til England og Danmark.
Dertil vise Mønstrene de samme for Stilen bestemmende Hovedled, navnlig de udprikkede Baand,
lige eller vinkelbøiede, Baandene med de fra begge Sider udgaaende Indsnit, mellem hvilke der
dannes et fortsat Vinkelmønster, og de fyldte Tre- og Firkanter, Alt udført med Tandstok 1 .
Dette Redskab betegner et vidt udbredt Fællesskab i Prydkunsten, der endog strækker sig til
det østlige Europa 2 . Særlig vigtigt for Paavisningen af Forbindelsen mellem Norden og Syden
er det smukke Kar: 138. Ved alle Enkelthederne og disses Anordning har det den største Lighed
med Bægre fra Bøhmen, Mähren og Sardinien 3 . Ganske det samme Mønster, særskilte Felter
afdelte med Firkanter, der ere stillede paa Spidsen og skiftevis aabne og fyldte med Krydsstreg-
ning, Udprikning eller Farve træffes paa mange Steder ved Middelhavet ned imod Stenalderens
Slutning 4 .
Men naar nu, som foran angivet, denne Prydkunst i Norden hviler paa hele den ældre
Ornamentik, og dens enkelte Led her i Landet kunne følges tilbage til Traadmønstrene, da kan
det ikke være andet end, at det Fællesskab mellem Syden og Norden, som lindes paa Tandstok-
http://rcin.org.pl