http://rcin.org.pl

Række 121—136 43
maa hertil føies, at ogsaa det andet i dette Afsnit nyindførte Ornamenteringsredskab, Kardien,
vides at have været anvendt i Middelhavsegne 5 .
Men hverken kan denne Lighed i Prydkunsten, som ogsaa foran fremhævet, skyldes en Ind-
førelse paa et enkelt Tidspunkt eller en Efterligning; den maa være Udtryk for et Fællesskab.
Thi Stilomdannelsen er, som dette er set, paaviselig Skridt for Skridt fra Beviklingsornamentiken
indtil den her omhandlede skjønne Stil. Den kunstneriske Bevægelse er foregaaet her i Landet,
som det sikkert ogsaa har været Tilfældet ved Middelhavet, hvor blot Fundene mangle, der
kunde godtgjøre dette. Særlig ved den skjønne Stil er det klart, hvor nøie den Træk for Træk
er knyttet til det forudgaaende, kun at Kardium og Tandstok først nu bleve anvendte. For det
smukke Kar: 121 er noget allerede herom bemærket. Videre ses af Karret: 122. Med den
lineste takkede Kant, af 18 Mm.s Længde, er det tætstribede Bælte udført om Karrets Midte,
hvor der i den ældre Dekoration aldrig findes noget tilsvarende; men Vinkelbaandet nedenfor,
der er indtrykket med en anden, lidt sværere Tandstok, svarer til den Afslutning nedadtil, som
Ornamenteringen forud ofte har ligefra Beviklingsmønstrenes Tid, jvfr. : 98, 119. De nedadløbende
Vinkellinier paa Karrets Overdel forekomme ligesaa tidlig, jvfr.: 98, og de brede Felter med
rækkevis ordnede Vinkellinier gjentage et ældre, fast Led i Dekorationen, jvfr.: 104, 117. Frem-
deles Karret: 134. Dette er den yngste og sidste Fremstilling af den Karform, som kjendes alle-
rede fra Beviklingsmønstrenes Tid: 98. Endnu findes de nedadløbende Baand. Buerækken, som
fylder Midten af Striberne, ses i tilsvarende Striber paa ældre Kar af denne Art og anvendtes
ogsaa paa anden Maade: 135 og 136; de gjengive sikkert de buede Mønstre fra Traadornamen-
tikens Tid: 88, 89. Det lange, rørformede Øre fra de ældre Kar, jvfr.: 98, findes ogsaa her,
men kun som et Fremspring, rillet — hist med Traad, her med Tandstok, men nu ikke gjen-
nemboret til Optagelse af Bæresnoren, altsaa uden Betydning og kun bevaret som et nedarvet
Minde om det gamle Bæreled. Endelig ses ogsaa Vinkellinierne under Øret oftere ved ældre
Kar af denne Form. Denne Overensstemmelse Punkt for Punkt mellem Beviklings- og Tand-
stoksstilen kan ikke undlade at give Tiltro til, at den hele Rækkefølge af Stilarter er rigtig an-
given, og viser tillige uimodsigelig, at denne Prydkunst ikke kan være fremkommen i Norden ved
en Indførsel paa et enkelt Tidspunkt eller ved en fortsat Efterligning: man har i Norden været
virkelig delagtig i denne Prydkunst paa Grundlag af et Fællesskab med Syden gjennem Tiderne.
Om dette mærkelige Forhold skal der paa dette Punkt af vor Undersøgelse ikke udtales
mere og andet end, hvad der nøie kan formes over det alt forelagte. Nyt er det paa en Maade
ikke; thi forlængst er det set, at de store Stengrave, hvorfra den alt behandlede Prydkunst hid-
rører, betegner et vist længere Tidsafsnit, gjennem hvilket der med Hensyn til Gravformen var
den største Overensstemmelse mellem Norden og de vestlige Middelhavslande, paaviselig ogsaa
paa mellemliggende Omraader, det nordvestlige Tydskland med de nærmeste Dele af Holland,
det sydlige England, Irland, Bretagne og tværs gjennem Frankrig, se: 277—282. Men et nyt
Indhold og en større Betydning faar dette Fællesskab, naar det ses, at det ogsaa bestod med
Hensyn til Prydkunsten, det tiddeles ved dens forskjellige Trin og faar større Virkelighed for os
ved at kunne paavises Punkt for Punkt. Fællesskabet mellem Syden og Norden er saaledes
blevet et betydningsfuldt historisk Forhold, hvis nærmere Forstaaelse skal søges længere fremme,
naar Kjendskab er vundet til den videre kunstneriske Udvikling nedad i Tiden og paa Side-
om raad er.
ANMÆRKNINGER.
1. Aarb. f. nord. Oldkynd. 1914. 2. Boletin de la real Academia de la historia, Madrid, 1894, 25.
3. I Aarb. f. nord. Oldkynd. 1913, 291 afbildedes et mosefundet Benstykke fra Sønderjylland som værende
en Tandstok af her omhandlede Art. Da der imidlertid senere i det gamle Kjøbenhavns
Bygrund er fundet flere lignende Stykker, der maa antages at være Redskaber fra den nyere Tid,
af ukjendt Bestemmelse, er der al Grund til at opfatte det sønderjydske Stykke paa samme Maade.
http://rcin.org.pl
6*