http://rcin.org.pl

Række 245—276 83
en Udsmykning, vilde det ikke have været vanskeligt at sammenstille dem i Tidens kjendte,
smukke Mønstre. Og dog, naar hele Stenfladen er dækket, saaledes at der ikke er efterladt
nogen tom Plet: 272, 273, virke Hullerne som en Mønstring, hvad man naturligvis ogsaa har
kunnet se i Oldtiden og derfor maa have tilsigtet. I en stor Jættestue-lignende Stenbygning paa
Øen Malta ere de indre Stenflader tæt dækkede med saadanne Fordybninger, der her afgjort danne
en Udsmykning 17 . Paa lignende Maade kan det antages, at Grupperne af de hellige Tegn her
i Norden have givet Anledning til Fremkomsten af en betydningsfuld Mønstring, der henhører
under det kunstneriske.
Det vides ogsaa, at Stenalderen, hvor mærkeligt det end er, ikke var ukjendt med en ud-
smykkende Mønstring af Stenfladen. Kun en eneste Gang er dette dog set i Danmark: 274,
oftere derimod paa de britiske Øer og i Bretagne, hvor navnlig Sidestenene i en stor Jættestue
ere paa de indvendige Flader dækkede med ganske de samme eiendommelig tætstillede og buede
Linier 18 . Ellers ukjendt i den danske Stenalders Prydkunst maa dette være af fremmed Op-
rindelse. Det kan tænkes, at der ved Afstrib-
ningen er gjengivet ophængte Tæpper eller
Tøier, hvad der ikke er uantageligt, efter hvad
der ellers vides 19 .
Som almindelig erkjendt, var Øxen et
helligt Tegn. Derfor formedes Ravsmykket
som Øxerne i den forskjellige Form, de havde
gjennem den yngre Stenalder: 62. En Øxe af
Rav: 275, et af de største Ravstykker, der er
fremkommet, gjengiver indtil de mindste Enkeltheder Formen i Stenøxerne fra en vis Tid; det
var øiensynlig ikke et Smykke, men en Øxe, man vilde, fordi den havde en Betydning. Frem-
deles haves der mange Stenøxer, der ere for smaa til at have praktisk Be-
tydning 20 , og ved mange Brudstykker af Stensager er der efterlignet et Skaft-
hul, for at de saaledes kunde virke som hellige Tegn. Ligesom Boringshullerne
fremstillede de det Overnaturlige. Og atter her er der en Forbindelse med de
Urforestillinger om Øxens Forbindelse med Lynet og Tordenen, der ere ud-
bredte over Jorden 21 .
At ogsaa et Par smaa Flintdolke: 276 ere at opfatte som synlige Beteg-
nelser for religiøse Forestillinger, er muligt. Men hvis ikke, saa ere de smaa
Kunstarbeider; for Nyttens Skyld ere de ikke gjorte. At man har havt saa-
danne Prydsager, ses af en lille Kop, der paa det omhyggeligste er udskaaren
i Rav; den kan alene være formet af Hensyn til Kunst og Værdi 22 . Fra samme
Side maa man vistnok betragte det store, buede Flintblad: 269 med Tap til
Indsættelse i et Greb eller en Stage, saa uligt Alt, hvad der kjendes fra Sten-
alderen. Vel har det en udbuet Æg og en Ryg; men for virkelig at bruges
er det næppe blevet dannet. Snarest ser det ud, som skyldtes det en Ind-
skydelse om at gjøre noget ret kunstfærdigt, som ingen havde set Mage til 23 . —
Hermed er Kunstai'beidet fulgt helt ud til de yderste Udløbere.
ANMÆRKNINGER.
1. Aarb. f. nord. Oldkynd. 1896, 413. 2. Anf. St. 1886, 220; 1896, 377, 379; 1907, 103.
3. Anf. St. 1913, 259. 4. Anf. St. 1913, 310. 5. Anf. St. 1913, 259; 1898, 176 flg.
6. Sidst anf. St. 7. Sophus Müller, i Verdenskulturen, I, 2, 40.
8. Julius Ailio: Die steinzeitlichen Wohnplatzfunde in Finland, Helsingfors 1909, 40. Aarb. f. nord.
Oldkynd. 1907, 105. 9. Aarb. f. nord. Oldkynd. 1896, 391. 10. Anf. St. 1913, 259.
http://rcin.org.pl
11*