http://rcin.org.pl

Række 185—194 63
sydvestlige Jylland, hvor de ældre, sveiede Kar ret egentlig høre hjemme, men ikke nordpaa,
ud over Ribe og Veile Amter 3 . Fremdeles findes de i Enkeltgrave, der ere udstyrede med en
Stridsøxe af yngre Form. At disse Bægre have
afløst de ældre jydske, er da sandsynligt nok,
og heller ikke Tidsættelsen i det Hele kan reise
sønderlig Tvivl. De vise nemlig den mest ud-
prægede Tandstok-Stil og maa saaledes, trods
alle Forskjelligheder, være samtidige med den
foran fremstillede Række: 137—145 og slutte
sig til de i det følgende omtalte Bægre, der
ere behandlede med Tandstok.
Ved Forekomst og Ornament ere disse
Kar knyttede til de sveiede Bægre, der ere en
en fremmed Karform. Ogsaa for disse ret-
væggede Bægre maa der med Hensyn til Form og Mønstre antages en fremmed Oprindelse.
Væsenlig lignende Bægre kjendes nemlig fra et stort Omraade i Schlesien, Posen, Mähren og
ANMÆRKNINGER.
Galizien 4 , og ved dem træffes en Møn-
string med Tværbaand af Skraalinier
som ved: 191. Fra det hollandske Gel-
derland foreligger et Bæger, der er saa
ligt vort Kar: 188, at begge kunde an-
tages at være gjorte af samme Haand 5 .
Men saaledes er Bedømmelsen paa
Forhaand sikret for de brede og lave
Skaale med flad Bund eller paa Fød-
der, som undertiden træffes i de jydske
Enkeltgrave, men intetsteds ellers i
Landet. Ornamentet angiver deres Stil-
ling, idet det som ved de sidste Ræk-
ker kan være rundtløbende Baand at
Skraalinier udførte med en takket Kant: 192 og 193, eller indskaarne Skraalinier, der danner et
nyt nedadløbende Vinkelmønster: 194. Allerede efter disse Mønstre maatte Skaalformen antages
at være af fremmed Oprindelse; men tilsvarende Kar med de eiendommelig tilsatte Fødder
kjendes tillige fra Nordtydskland, og Formen kan følges indtil Middelhavslandene 6 .
1. Fra en stor Graykiste med Gang, Orebygaard, Musse Herred. Karret er afbildet efter en gammel
Tegning: Oscar Montelius, Chronologie d. ältesten Bronzezeit, S. 118. Det synes nu at være gaaet tabt.
http://rcin.org.pl