52 Række 158—167 de derunder nedhængende Striber, alt udført med Snor, og det tilsvarende Mønster her, men sammensat af Smaabuer og Tvestik, er egentlig det samme og maa staa i indbyrdes Forbindelse. Men ret beset strækker dette Mønster sig gjennem alle de foran omhandlede Stilarter, kun udført paa meget forskjellig Maade; man efterse: 116, 117. Ret tydelig træder dette frem paa: 165, hvor den ældste og den yngste Udførelsesmaade er samlet. De nedhængende Striber paa Halsen ere korte som paa det gamle Kar: 43-, de ere udførte i Tvestik, der meget ligner: 42 — to jævnsides staaende Indtryk ere dannede paa engang, saaledes at to Rækker ere udførte sammen; dertil er Karformen gammel; men paa den anden Side har Mønstret som Helhed en umis- kjendelig Lighed med 160, 163. Et Kar som dette afgiver Vid- nesbyrd om, at der under alle de vexlende Stilarter har løbet en uafbrudt Tradition fra den ældste Tid indtil det sildige Punkt, hvortil vi her ere naaede. Hermed stemmer følgende, der er af større og almindelig Betydning. Paa Kar af denne Gruppe ses ofte Striber og Bækker af Indtryk udførte med et tandet Redskab, altid meget over- fladisk og uordenlig udførte og paa meget vexlende Maade. Til Exempel tjene Mønstrene 166 og 167 paa Kar, der udpræget ere af denne Tids Art; det første er gjort med en tretakket, det andet med en flertakket Kant. Men sønderlig afviger dette ikke fra, hvad der ses paa enkelte Stykker fra Prydkunstens første Tid, se S. 12, og heller ikke fra et og andet indprikket Mønster paa Kar fra Kardiens og den egentlige Tandstoks Tid, men ikke dannet med disse bedre Redskaber. Saaledes maa det antages, at det tandede Redskab, der ind- førtes allerede i den ældste Tid, aldrig senere er gaaet af Brug, og den egentlige Tandstok, der giver de meget fine og nøiagtige Indtryk, er da blot en forfinet Form af det tarvelige Tandredskab, der nu i denne sildige Stilgruppe faar en fremtrædende Anvendelse. Det ældste og tarvelige bliver da overfløiet af den høiere udviklede Prydkunst, men kommer frem igjen i Nedgangstiden ; der er en uafbrudt Overlevering gjennem hele Tidsrummet. At der tillige i denne Gruppe kan spores Overleveringer fra nærmere Hold, er let paaviseligt. Under Mundingsranden paa: 161 findes der saaledes en forkvaklet Traadefterligning. Paa Karret: 159 ere Mønstrene i Hovedsagen som ellers i denne Gruppe; men det udprikkede Vinkelbaand for- oven er en Gjentagelse fra Fortiden, jvfr.: 141, 143, og i de nedhængende Striber findes en Traadefterligning. Der arbeides i denne Stilgruppe helt igjennem med gammelt Ornamentstof. Nogen Udvidelse er der dog foregaaet, som dette er bemærket, ogsaa en vis Forfinelse, der navnlig giver sig til- kjende i en tættere Smaamønstring, endelig som nævnt lidt Nydannelse. Undertiden er der an- vendt meget Arbeide, og det bedst udførte er baade flittigt og omhyggeligt nok. Men det meste er daarligt Hastværksarbeide, og alt har Tilbagegangens Præg. Mønstrene ere kjedelige og ens- formige tiltrods for en bestandig vexlende Sammenstilling; thi dette er ikke Udtryk for Opfind- somhed, men for Mangel paa fast Greb. At det i Virkeligheden er en Nedgangstid, ses ogsaa af Karrenes Form. En Udvidelse øverst i Bugen spores vel endnu ved de ældste Kar, men svagere end i den foregaaende Gruppe, og ved de yngste Kar er det fordums kraftige Fremspring næsten ganske udglattet: 164, det vil sige: Kunstformen er ved at gaa tabt. Saaledes ogsaa med Øret, der var bredt og udbuet ved de <strong>http</strong>://<strong>rcin</strong>.<strong>org</strong>.<strong>pl</strong>
Række 158—167 ' 53 <strong>http</strong>://<strong>rcin</strong>.<strong>org</strong>.<strong>pl</strong>