http://rcin.org.pl

More documents

Recommendations

Info

42 Række 121—136 var pleiet op Skridt for Skridt gjennem den lange Udvikling fra Beviklingsmønstrenes Tid. Men dette lille Kunstnerredskab fører os videre, til et Punkt af megen Interesse. Paa det: 134 gjengivne Lerkarskaar, delvis aftrykket: 131, ses nedadløbende Baand udfyldte med Kardien; men Bunden af de dybe Furer langs disse Baand og af Tværfurerne foroven er tæt afdelt med svagt fremtrædende Vægge, saa skarpt og fint afsatte, at de kunne overses ved en flygtig Betragtning; i Af- trykket: 131 ere de kun synlige paa Tvær- listerne foroven. Disse rillede Furer og lignende paa mange andre Kar, der henhøre under denne Stilgruppe, maa være udførte med en yderst fint tværrillet Tand stok. Nu er det saa, at der paa de bedste Kar fra Spanien og Portugal maa være ar- beidet med ganske tilsvarende Redskaber. De fint afsatte Tværvægge i Bunden af de fordybede Ornamenter have allerede til- trukket sig Opmærksomheden og ere gjen- tagende omtalte 4 . Men naar denne Sag er ganske ens i Syden og i Norden, da giver dette en betydelig Tilvæxt til det foran ved den store Stil nævnte om indbyrdes Overens- stemmelser i den Prydkunst, som øvedes om det vestlige Middelhav og omkring Kattegat. Endnu http://rcin.org.pl
Række 121—136 43 maa hertil føies, at ogsaa det andet i dette Afsnit nyindførte Ornamenteringsredskab, Kardien, vides at have været anvendt i Middelhavsegne 5 . Men hverken kan denne Lighed i Prydkunsten, som ogsaa foran fremhævet, skyldes en Ind- førelse paa et enkelt Tidspunkt eller en Efterligning; den maa være Udtryk for et Fællesskab. Thi Stilomdannelsen er, som dette er set, paaviselig Skridt for Skridt fra Beviklingsornamentiken indtil den her omhandlede skjønne Stil. Den kunstneriske Bevægelse er foregaaet her i Landet, som det sikkert ogsaa har været Tilfældet ved Middelhavet, hvor blot Fundene mangle, der kunde godtgjøre dette. Særlig ved den skjønne Stil er det klart, hvor nøie den Træk for Træk er knyttet til det forudgaaende, kun at Kardium og Tandstok først nu bleve anvendte. For det smukke Kar: 121 er noget allerede herom bemærket. Videre ses af Karret: 122. Med den lineste takkede Kant, af 18 Mm.s Længde, er det tætstribede Bælte udført om Karrets Midte, hvor der i den ældre Dekoration aldrig findes noget tilsvarende; men Vinkelbaandet nedenfor, der er indtrykket med en anden, lidt sværere Tandstok, svarer til den Afslutning nedadtil, som Ornamenteringen forud ofte har ligefra Beviklingsmønstrenes Tid, jvfr. : 98, 119. De nedadløbende Vinkellinier paa Karrets Overdel forekomme ligesaa tidlig, jvfr.: 98, og de brede Felter med rækkevis ordnede Vinkellinier gjentage et ældre, fast Led i Dekorationen, jvfr.: 104, 117. Frem- deles Karret: 134. Dette er den yngste og sidste Fremstilling af den Karform, som kjendes allerede fra Beviklingsmønstrenes Tid: 98. Endnu findes de nedadløbende Baand. Buerækken, som fylder Midten af Striberne, ses i tilsvarende Striber paa ældre Kar af denne Art og anvendtes ogsaa paa anden Maade: 135 og 136; de gjengive sikkert de buede Mønstre fra Traadornamen- tikens Tid: 88, 89. Det lange, rørformede Øre fra de ældre Kar, jvfr.: 98, findes ogsaa her, men kun som et Fremspring, rillet — hist med Traad, her med Tandstok, men nu ikke gjen- nemboret til Optagelse af Bæresnoren, altsaa uden Betydning og kun bevaret som et nedarvet Minde om det gamle Bæreled. Endelig ses ogsaa Vinkellinierne under Øret oftere ved ældre Kar af denne Form. Denne Overensstemmelse Punkt for Punkt mellem Beviklings- og Tand- stoksstilen kan ikke undlade at give Tiltro til, at den hele Rækkefølge af Stilarter er rigtig an- given, og viser tillige uimodsigelig, at denne Prydkunst ikke kan være fremkommen i Norden ved en Indførsel paa et enkelt Tidspunkt eller ved en fortsat Efterligning: man har i Norden været virkelig delagtig i denne Prydkunst paa Grundlag af et Fællesskab med Syden gjennem Tiderne. Om dette mærkelige Forhold skal der paa dette Punkt af vor Undersøgelse ikke udtales mere og andet end, hvad der nøie kan formes over det alt forelagte. Nyt er det paa en Maade ikke; thi forlængst er det set, at de store Stengrave, hvorfra den alt behandlede Prydkunst hid- rører, betegner et vist længere Tidsafsnit, gjennem hvilket der med Hensyn til Gravformen var den største Overensstemmelse mellem Norden og de vestlige Middelhavslande, paaviselig ogsaa paa mellemliggende Omraader, det nordvestlige Tydskland med de nærmeste Dele af Holland, det sydlige England, Irland, Bretagne og tværs gjennem Frankrig, se: 277—282. Men et nyt Indhold og en større Betydning faar dette Fællesskab, naar det ses, at det ogsaa bestod med Hensyn til Prydkunsten, det tiddeles ved dens forskjellige Trin og faar større Virkelighed for os ved at kunne paavises Punkt for Punkt. Fællesskabet mellem Syden og Norden er saaledes blevet et betydningsfuldt historisk Forhold, hvis nærmere Forstaaelse skal søges længere fremme, naar Kjendskab er vundet til den videre kunstneriske Udvikling nedad i Tiden og paa Side- om raad er. ANMÆRKNINGER. 1. Aarb. f. nord. Oldkynd. 1914. 2. Boletin de la real Academia de la historia, Madrid, 1894, 25. 3. I Aarb. f. nord. Oldkynd. 1913, 291 afbildedes et mosefundet Benstykke fra Sønderjylland som værende en Tandstok af her omhandlede Art. Da der imidlertid senere i det gamle Kjøbenhavns Bygrund er fundet flere lignende Stykker, der maa antages at være Redskaber fra den nyere Tid, af ukjendt Bestemmelse, er der al Grund til at opfatte det sønderjydske Stykke paa samme Maade. http://rcin.org.pl 6*
Page 1 and 2:
http://rcin.org.pl
Page 3 and 4: http://rcin.org.pl
Page 5 and 6: OLDTIDENS KUNST I DANMARK STENALDER
Page 7 and 8: STENALDERENS KUNST I DANMARK VED SO
Page 9 and 10: FORORD. DET er Kunstens første Beg
Page 11 and 12: INDHOLD. Sluttende sig til Afbildni
Page 13 and 14: 1-29. DEN ÆLDRE STENALDER. PRYDKUN
Page 15 and 16: Række 1—29 http://rcin.org.pl 3
Page 17 and 18: Række 1—29 Dette kjendes allered
Page 19 and 20: Række 1—29 7 til Krydsstregninge
Page 23 and 24: Række 40—4-7 11 eiendommelige og
Page 27 and 28: http://rcin.org.pl 15
Page 31 and 32: Række 5Ï—78 http://rcin.org.pl
Page 33 and 34: Række 54—78 21 hele den hjemlige
Page 35 and 36: Række 79-101 23 62. Hængesmykke a
Page 39 and 40: Række 19—101 27 Traad ses aldrig
Page 41 and 42: Række 102—120 29 i Kolindsund: S
Page 43 and 44: Bække i 02—120 http://rcin.org.p
Page 47 and 48: Række 102—120 35 Stemplets Form
Page 49 and 50: Række 102—120 37 til Paavisning
Page 51 and 52: Række 121—136 39 6. Aarb. f. nor
Page 53: Række 121—136 http://rcin.org.pl
Page 57 and 58: Række 137—145 45 http://rcin.org
Page 59 and 60: Række 146—157 47 ornamentikens T
Page 63 and 64: Række 158-167 51 ANMÆRKNINGER. 1.
Page 65 and 66: Række 158—167 ' 53 http://rcin.o
Page 67 and 68: Række 168-177 http://rcin.org.pl 5
Page 69 and 70: Række 118—184 57 komme de Mønst
Page 73 and 74: Række 185—194 61 3. Anf. St. 189
Page 75 and 76: Række 185—194 63 sydvestlige Jyl
Page 77 and 78: Række 195—232 65 ikke bestemt af
Page 81 and 82: Række 195—232 69 paa det samme O
Page 83 and 84: Række 195—232 71 de andre Landsd
Page 87 and 88: Række 233—2U 75 gammel Stenalder
Page 93 and 94: Række 245—276 81 trinlige Arbeid
Page 95 and 96: Række 245—276 83 en Udsmykning,
Page 101 and 102: Række 277—282 89 Kunstfølelse,
show all

http://rcin.org.pl

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?