patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd

Man kan altså give patenter på gener, før man har en dybtgående viden om dem,
og det kan give problemer. Disse problemer hænger sammen med, at denne type
af patentering er et relativt nyt fænomen, som man hovedsageligt har valgt at
administrere efter de regler for patentering, som allerede eksisterede. 10
Hvordan vi fik patenter på biologisk materiale
Indtil for et par årtier siden var der stort set ingen, som tænkte på at tage patent på
menneskers gener og stamceller. Patentlovene skelner mellem opfindelser og
opdagelser. Denne skelnen dækker over en opfattelse af, at en opfindelse var gjort
af en forsker med anvendelse af søm og skruer og andre døde materialer. Hvis den
havde “nyhedsværdi” og “opfindelseshøjde”, kunne opfinderen få patent på den.
Alt det, som forekommer i naturen, kunne man derimod kun opdage, og en opdagelse
kunne man ikke tage patent på. Denne opdeling gælder stadig, men det har
givet anledning til debat, hvordan opfindelser og opdagelser skal adskilles inden
for bioteknologi.
Dette er sket i takt med videnskabens udvikling. Der blev ganske vist allerede i slutningen
af 1800-tallet givet patent på en biologisk organisme (nemlig en gærkultur)
11 , men den slags patenter var den sjældne undtagelse - indtil for nylig. I
1980’erne begyndte den bioteknologiske udvikling at gå stærkt, og nye typer af
patenter boomede. Det var patenter på menneskelige gener og levende organismer,
der i udgangspunktet findes i naturen og ikke er skabt af en opfinder. Det
Humane Genom Projekt har sat fart i udviklingen af nye sygdomsbehandlinger og
diagnosemetoder. Det er et felt, som især siden midten af 1990’erne har været i
voldsom vækst. I 2001 blev der i USA givet over 5.000 DNA-patenter, hvilket var
mere end for årene 1991-95 tilsammen, 12 og i Europa er udviklingen parallel, om
end tallene er lidt lavere end de amerikanske.
I de senere år har forskningen i stamceller taget fart, og er blevet omgærdet med
store forventninger. Forskernes viden om stamceller er vokset meget hurtigt og har
ændret tidligere forestillinger om, hvad kroppens celler er i stand til. Der er skabt
store forventninger til mulighederne for at bruge stamceller til udvikling af sygdomsbehandlinger,
selvom der stadig er langt mellem de konkrete resultater.
10 Der er dog tale om enkelte nye bestemmelser i art. 6, stk. 2 og artikel 5, stk. 3.
11 Se fx Det Etisk Råd. 1993. Patent på menneske-gener - en redegørelse. Side 8.
12 OECD 2002 side 8.
10| PATENT PÅ MENNESKERS GENER OG STAMCELLER REDEGØRELSE