patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd

FORORD
Det Etiske Råd udsender hermed sin redegørelse om etikken i at patentere menneskelige
gener og stamceller. Der er tale om en opfølgning på rådets redegørelse
fra 1993: Patent på menneske-gener, og nærværende redegørelse beskæftiger sig
således med de udviklinger, der har fundet sted på området i de sidste 10 år.
I den periode er kortlægningen af menneskets genom blevet erklæret fuldendt,
EU’s patentdirektiv er blevet vedtaget (men er stadig ikke implementeret i halvdelen
af medlemslandene) og debatten om, hvorvidt genpatenter rammer den
rette balance mellem offentlige og private interesser, er blusset op. Men ikke
mindst har stamcelleforskningen vundet kraftigt frem i perioden, og det er blevet
relevant også at forholde sig til de særlige problemer, som er knyttet til patenter på
menneskelige embryonale stamceller og stamceller fra voksne. Da der altså efter
rådets mening er uafklarede etiske spørgsmål knyttet til patentering af både gener
og stamceller fra mennesker, har man ønsket at tage emnet op igen.
Det Etiske Råd nedsatte derfor i sommeren 2003 en arbejdsgruppe til at undersøge
området bestående af: Klavs Birkholm, Asger Dirksen, Mette Hartlev, Ole
Hartling, Thomas G. Jensen, John Steen Johansen og Ragnhild Riis. Mette Hartlev
har været formand for gruppen indtil foråret 2004, hvor hun på grund af arbejdspres
på sit ”civile” job var nødt til at trække sig fra gruppen og overlade formandskabet
til Thomas G. Jensen. For god ordens skyld ønsker rådet at gøre opmærksom
på, at Thomas G. Jensen som opfinder har søgt om patent på modificerede
stamceller fra voksne, og at han er medstifter af et selskab, der har til formål at
drage nytte af dette patent.
Rådet ønsker at takke en række personer for at have stillet deres viden til rådighed
for rådets og arbejdsgruppens arbejde undervejs. Det drejer sig om: lektor Tine
FORORD|5