patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd

3. GENOMET – VIDEN OG PERSPEKTIVER
Den 26. juni 2001 annoncerede medlemmerne af det Humane Genom Projekt, at
de havde afsluttet ”kladden” til et kort over menneskets arvemasse, genomet.
Arbejdet blev endeligt erklæret fuldbragt af præsident Bush sammen med statslederne
fra Kina, Frankrig, Tyskland, Japan og Storbritanien den 14. april 2003. Der
er tale om et bemærkelsesværdigt samarbejde mellem forskere fra disse store
lande, og ikke mindst er det værd at bemærke, at resultaterne af de mange tilknyttede
forskeres arbejde er åbent tilgængelige for alle - de er simpelthen lagt frem på
projektets officielle netside til fri afbenyttelse for alle interesserede.
Afslutningen af genomprojektet var omgærdet af stor opmærksomhed i offentligheden,
og det var de store ord, der var fremme. Således hed det i erklæringen fra
de 6 statsledere, at: “vi er stolte af at kunne bekendtgøre, at videnskabsmænd fra
vores 6 lande har færdiggjort den essentielle sekventering af de 3 mia. DNA-basepar,
det humane genom består af; den molekylære instruktionsbog til menneskeligt liv.”
Opfattelsen af, at viden om genomet gav adgang til en grundlæggende forståelse af
mennesket, gik igen i mange sammenhænge.
Den mere omfattende viden om menneskets genom er i første omgang grundlaget
for fremkomsten af en helt ny medicinsk disciplin, molekylær medicin. På en konference,
Det Etiske Råd afholdt i 1999, udtalte professor Lars Bolund, at genomprojektet
havde givet forskerne adgang til at begynde at læse i menneskets arvemasse.
Det betyder et fantastisk gennembrud for mulighederne for at forstå menneskets
biologi og dermed for at forstå de forskellige sygdomsprocesser. 39
39 Lars Bolund. 1999. Kortlægningen af menneskets arvemasse med håb om sygdomsforebyggelse og
behandling - eller forestillinger om det genetisk designede menneske. I ”Det menneskeskabte menneske”.
København: Det Etiske Råd.
GENOMET - VIDEN OG PERSPEKTIVER|31