patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd

More documents

Recommendations

Info

totale genetiske variation imellem individer kan tilskrives forskelle imellem forskellige befolkningsgrupper. Så vidt vides er det meste af den genetiske variation biologisk set betydningsløs, og den medfører for det meste ikke ændrede funktioner på RNA eller proteinniveau. Noget af den genetiske variation har imidlertid funktionelle konsekvenser. Der findes for eksempel forandringer i genomet (mutationer), som direkte medfører eller disponerer for sygdomme. Ligesom der findes forandringer, der medfører fysiologisk, morfologisk eller adfærdsmæssig variation. Gener kan bruges i diagnostik og sygdomsbehandling Den viden, genkortlægningen har givet, bruges allerede nu indenfor biomedicinen i såvel diagnostik som behandling. For diagnostikkens vedkommende udnytter man det katalog over menneskets gener, man har fået kendskab til gennem genomkortlægningen, til at scanne hele arvemassen hos en enkelt person. Herved kan man finde mutationer eller genvarianter, som nedarves sammen med sygdomme - eller egenskaber. Efterhånden kender man den genetiske baggrund for flere og flere af de over 10.000 - generelt sjældne - arvelige sygdomme, som skyldes fejl i et enkelt gen. Man har også identificeret en række multifaktorielle - og ofte mere almindelige - sygdomme, som skyldes fejl i flere gener kombineret med påvirkninger fra livsstil og miljø. Når man finder disse mutationer, vil man altså ofte kunne bruge dem til diagnosticering af sygdommen. 46 Man arbejder også på at udvikle sygdomsbehandlinger på baggrund af viden om generne. Hvis man kan udvikle en medicin, som rammer kun det enzym, den proces eller den DNA-sekvens, som skaber problemet, kan man give meget mere effektive behandlinger. Man regner med at kunne udvikle flere typer medicin på basis af den genetiske viden, fordi man vil kunne udvide antallet af angrebspunkter mod sygdommene, når man kender genernes funktion mere dybtgående. 46 Børglum, Anders D. og Lars Bolund. 2001. Det humane genomprojekt - status og perspektiver. Ugeskrift for læger 3. september 2001. GENOMET - VIDEN OG PERSPEKTIVER|37
Man arbejder også fortsat på at udvikle egentlig genterapi, det vil sige sygdomsbehandling ved overførsel af genetisk materiale (DNA eller RNA) til patienter. Målet kan være at indsætte et gen i patientens celler, hvor det skal producere et protein, som patienten mangler, eller at producere et protein der kan have en gavnlig effekt på sygdomsudviklingen i øvrigt. Genterapi er blevet forsøgt til behandling af mange forskellige monogene sygdomme (det vil sige sygdomme, som skyldes fejl i et enkelt gen). Det er også muligt, at genterapi kan bruges til behandling eller forebyggelse af almindelige sygdomme som kræft, hjerte-kar sygdomme og infektionssygdomme. Mere end 3.000 patienter har de sidste 10 år deltaget i over 300 genterapiforsøg. Det kliniske udbytte har dog været begrænset. Det viser, at de anvendte teknikker stadig må forbedres, før genterapi kan blive et realistisk alternativ til de allerede eksisterende behandlingsmetoder. De styrer men bliver også selv styret Som tidligere nævnt peger den seneste viden om genernes funktion på, at sammenhængen mellem gener og vores skæbne, hvem eller hvordan vi er, ikke er entydig. Nye molekylære teknikker og tvillingestudier lærer os meget om sammenhængen. Ved at sammenligne enæggede og toæggede tvillingpar kan man få et mål for arvens betydning for en række normale egenskaber og tilbøjeligheden for udvikling af sygdomme. Det viser sig herved, at for mange normale træk og tilbøjelighed til sygdomsudvikling spiller generne en rolle (som man i mange tilfælde kan udtrykke i procent). For de klassiske monogent arvelige sygdomme, hvor bestemte fejl i blot ét gen i langt de fleste tilfælde fører til sygdom, er det berettiget at tale om en vis genetisk determinisme. Imidlertid ved man, at selv i disse situationer kan der være modificerende faktorer, for eksempel “modifier genes” eller miljøfaktorer, der påvirker individets sandsynlighed for at udvikle den pågældende sygdom. For de mere almindelige sygdomme, der skyldes fejl i flere gener, er billedet endnu mere broget. De fleste og de hyppigste sygdomme skyldes kombinationer af fejl eller variationer i flere gener og påvirkninger fra omgivelserne i form af miljøfaktorer, opvækst eller tilfældige hændelser. For en hyppig sygdom som brystkræft kender man i dag flere former. Ved familiær brystkræft bevirker en arvelig fejl i et gen, at individet har en stærkt øget risiko for at udvikle brystkræft. Ikke-familiær brystkræft skyldes formentlig først og fremmest eksogene faktorer, kombineret med fejl i de normale processer i cellerne, inklusive i generne. 38| PATENT PÅ MENNESKERS GENER OG STAMCELLER REDEGØRELSE
Page 1 and 2: PATENT PÅ MENNESKERS GENER OG STAM
Page 3 and 4: Patent på menneskers gener og stam
Page 6 and 7: FORORD Det Etiske Råd udsender her
Page 8 and 9: 1. INDLEDNING OG BAGGRUND Patent p
Page 10 and 11: erne i særdeleshed - har fået sti
Page 12 and 13: Dermed er stamceller også blevet m
Page 14 and 15: Direktivets artikel 7 giver Den Eur
Page 16 and 17: holdelse af viden og forhindrer and
Page 18 and 19: 2. HVAD SIGER LOVEN OM PATENTER PÅ
Page 20 and 21: Opfindelsen skal have nyhedsværdi.
Page 22 and 23: udnytte opfindelsen eller overdrage
Page 24 and 25: Hvad EPO har lagt vægt på i sin a
Page 26 and 27: I bemærkningerne til loven lægges
Page 28 and 29: Planer om et nyt EF-patent og et ve
Page 30 and 31: Når det er nødvendigt at sige, at
Page 32 and 33: 3. GENOMET - VIDEN OG PERSPEKTIVER
Page 34 and 35: Som omtalt i indledningen har paten
Page 36 and 37: Ifølge det, man kalder biologiens
Page 40 and 41: Selv ikke enæggede tvillinger er h
Page 42 and 43: Hvor meget styrer generne i forhold
Page 44 and 45: 4. HVAD ER DET DER PATENTERES? I de
Page 46 and 47: patenteres, så længe det er isole
Page 48 and 49: hele menneskehedens fælleseje, og
Page 50 and 51: Påstanden om, at patenter på gene
Page 52: disponere over alene. Om argumentet
Page 55 and 56: For det andet sikrer patentsystemet
Page 57 and 58: har også indgivet patentansøgning
Page 60 and 61: 6. PATENTER, EJENDOMSRET OG FORDELI
Page 62 and 63: eller har opnået et etisk set bere
Page 64 and 65: til, eller at individet endda skull
Page 66 and 67: opnås patenter, hvis der blandt an
Page 68 and 69: om at få et tilfredsstillende afka
Page 70 and 71: 7. MENNESKEOPFATTELSE, NATURSYN OG
Page 72 and 73: Der er formodentlig intet felt, hvo
Page 74 and 75: syn til naturen, er det i sidste in
Page 76 and 77: genetiseringen af menneskeopfattels
Page 78 and 79: individ og et menneske. Af den grun
Page 80 and 81: Vi tror, at mennesker og dyr er ska
Page 82 and 83: 8. STAMCELLER - VIDEN OG FORVENTNIN
Page 84 and 85: dyrke embryonale stamceller fra men
Page 86 and 87: knyttet hertil: mangel på organer,
Page 88 and 89:
9. ETISKE OVERVEJELSER ANGÅENDE PA
Page 90 and 91:
For det første opnås patenterne p
Page 92 and 93:
ler, væv og organer er dele af men
Page 94 and 95:
ede nævnt tyder meget på, at de n
Page 96:
Tankegangen kan næppe bruges som e
Page 99 and 100:
imidlertid, at en sådan opfattelse
Page 101 and 102:
mere lukkede, og virksomhederne kan
Page 103 and 104:
3) Alle medlemmer af Det Etiske Rå
Page 105 and 106:
problem knytter sig til, at den alm
Page 108 and 109:
11. MEDLEMMERNES ANBEFALINGER ANGÅ
Page 110 and 111:
stamceller. Nogle af dem mener dog,
Page 112 and 113:
ORDLISTE Anvendelsespatent - Giver
Page 114:
ikke har specialiseret sig, men har
Page 117 and 118:
Etisk status / 15, 87, 93 EU’s pa
Page 119 and 120:
Somatiske celler / 82, 148, 155 Sto
Page 122 and 123:
BILAG 1: PATENTRET OG DET HUMANE GE
Page 124 and 125:
Allerede i den Fælles Nordiske Bet
Page 126 and 127:
Det internationale patentsystem Det
Page 128 and 129:
afhængig af den nationale retsorde
Page 130 and 131:
medicin. Netop de katastrofale sund
Page 132 and 133:
4. Nyere tiltag - Status for EF-pat
Page 134 and 135:
de stater, medmindre de er designer
Page 136 and 137:
DEL II - OPFINDELSER TILKNYTTET DET
Page 138 and 139:
eksempelvis betragtes et gen bestå
Page 140 and 141:
delse, som arbejderne skal munde ud
Page 142 and 143:
2. Definitioner Direktivet om biote
Page 144 and 145:
afsnit 1.2. foreligge en opfindelse
Page 146 and 147:
kun kan komme i betragtning til pat
Page 148 and 149:
I Kommissionens beretning fra 2002
Page 150 and 151:
den danske patentvejledning fremgå
Page 152 and 153:
Til illustration kan fremhæves CCR
Page 154 and 155:
grund af de potentielt vidtrækkend
Page 156 and 157:
En anden problemstilling, som adski
Page 158 and 159:
Det følger af patentvejledningen,
Page 160 and 161:
der hævdes at være mere fuldstæn
Page 162 and 163:
ver, have lejlighed til frit at giv
Page 164 and 165:
telsen af sådanne opfindelser kun
Page 166 and 167:
dom, som stammer fra offentlig fors
Page 168 and 169:
med reach-through claims. 92 I samm
Page 170 and 171:
8. Sammenfatning Gener og geners mu
Page 172:
ten uvedkommende. Selv om direktive
show all

patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?