patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd

For det første opnås patenterne på baggrund af forskning, fordi patenterne kun
kan gives i forbindelse med embryonale stamceller, som er isolerede og indgår i en
opfindelse med industriel anvendelse. Og da muligheden for at patentere skaber et
økonomisk incitament til at udføre denne forskning, vil eksistensen af patenter
derfor medvirke til at fastholde eller forøge forskningen på embryoner. Man kan
forestille sig, at der kunne opstå en form for pres, for eksempel af økonomisk art, i
forhold til at donere embryoner til forskning. I yderste konsekvens kunne dette
medføre, at der ville blive udviklet flere ”overskudsembryoner”, end der ville være
blevet uden muligheden for at patentere. 106
For det andet kan man mene, at patenter på embryonale stamceller medfører en
yderligere krænkelse af embryonet end den, der finder sted gennem udviklingsarbejde
og forskning, som ikke lader sig patentere. Ved at blive patenteret gøres cellerne
fra embryonet således til en handelsvare og tingsliggøres, fordi det underlægges
en kommerciel logik.
Man kan spørge, om det er berettiget at anse kommercialisering af stamceller for at
udgøre en mere vidtgående form for tingsliggørelse end den, der knytter sig til
forskning i stamceller. I begge tilfælde anvendes embryonet nemlig som middel for
andre formål end sig selv. Nogle vil svare, at kommercialiseringen ved patentering
er mere problematisk, fordi embryonet eventuelt her i højere grad end i forbindelse
med forskning anvendes som middel for økonomisk vinding.
Det er dog ikke sikkert, man i det hele taget undgår en etisk set problematisk form
for kommercialisering ved at undlade patentering. Stamceller kan naturligvis
udmærket indgå på det kommercielle marked uden patenter, så hvis det alene er
kommercialiseringen, der er et problem, hjælper det måske ikke at forhindre
patentering. I stedet bør forskning i embryonale stamceller undlades eller foregå
helt uafhængigt af økonomiske interesser.
Sammenfattende må det siges, at der ikke nødvendigvis er noget inkonsistent i at
acceptere forskning i embryonale stamceller og samtidig være imod patentering af
106 En udenlandsk forskergruppe anvendte 286 embryoner til at etablere og beskrive 17 nye embryonale
stamcellelinier (Jævnfør The New England Journal of Medicine, March 25; 350 (13): 1353-1356). I
dansk sammenhæng har en forskergruppe udviklet 3 cellelinier fra 345 donerede æg (personlig kommunikation
med Moustapha Kassem, Odense Universitetshospital). Kvaliteten af æggene er i høj grad
afgørende for, hvor mange cellelinier det lader sig gøre at frembringe.
ETISKE OVERVEJELSER ANGÅENDE PATENTERING AF STAMCELLER|89 |89