patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd

More documents

Recommendations

Info

Påstanden om, at patenter på genetisk materiale er patenter på opdagelser, kompliceres imidlertid af, at det humane genetiske materiale kan modificeres. For eksempel kan en forsker, når han fremstiller et syntetisk gen, modificere det, som beskrevet i kapitlet om syntetiske gener, så det ikke længere er identisk med noget naturligt forekommende gen. Alligevel kan det dog godt kode for det samme protein på samme måde som et naturligt forekommende gen gør. Man kan diskutere, om et sådant modificeret gen er en opfindelse eller en opdagelse. Tilsvarende kan man diskutere, om det giver mening at beskrive et syntetisk gen som en opdagelse, hvis det i væsentlig grad er ændret i forhold til et naturligt forekommende gen eller måske endog er fremstillet helt uden skelen til, hvordan noget naturligt forekommende gen fungerer. På baggrund af de nævnte eksempler forekommer det måske rigtigst at sige, at der er tale om glidende overgange i forhold til at klassificere et patent som enten en opdagelse eller en opfindelse. Hvis et syntetisk gen er fuldstændig identisk med et naturligt forekommende gen, kan det være vanskeligt at opfatte det som andet end en opdagelse, og jo mere det patenterede gen afviger fra et naturligt forekommende gen, hvad angår såvel sammensætning som funktion, des mere nærliggende forekommer det at betegne det som en opfindelse. Et andet spørgsmål er så, hvilke etiske konsekvenser man kan drage af, om et gen eller en anvendelse af et gen klassificeres som en opdagelse eller en anvendelse. Dette spørgsmål vil blive diskuteret i et senere afsnit. De ovenstående overvejelser demonstrerer, at det ikke er helt indlysende, om et givent patent primært skal opfattes som en opdagelse eller en opfindelse. Diskussionen viser også, at det ikke er helt ligegyldigt, hvilken klassificering man henholder sig til. Hvis patenterne omfatter opfindelser, vil mange formodentlig mene, at det er uproblematisk at tillade patenter. Hvis patenterne derimod vedrører opdagelser af kendsgerninger om vores fælles arvemasse, kan man mene, at der er problemer knyttet til patentering, og da ikke mindst, hvis forskningen i generne og udviklingen af behandlingsmetoder ikke kommer alle til gode. Gener og identitet En sidste divergens i opfattelsen af det genetiske materiales beskaffenhed skal kort nævnes her. Den vil blive taget op igen i afsnittet om etik under overskriften Menneskeopfattelse, natursyn og patentering. HVAD ER DET DER PATENTERES?|49
Spørgsmålet er, om det genetiske materiale udgør en særlig central bestanddel af mennesket, det vil sige en slags menneskets essens, som har en fundamental betydning for menneskets værdighed og identitet. Eller om det genetiske materiale har samme status som andet menneskeligt væv, det vil sige, at det er en nødvendig betingelse for individets og artens opretholdelse uden af den grund at være noget særligt. Mange har forsøgt at argumentere for, at en stillingtagen til den ovenstående problemstilling må være afgørende for ens stillingtagen til, om det er etisk acceptabelt at patentere menneskelige gener. Hvis nogen måtte hævde, at mennesket i en eller anden forstand ”er sine gener”, udgør det en krænkelse både af det enkelte menneske og af menneskeheden som sådan at patentere generne. For herved underlægges mennesket en økonomisk logik, som er uforenelig med den værdighed og respekt, menneskeheden bør behandles med. Patenter omfatter forskellige aspekter af det genetiske materiale Som tidligere omtalt kan man skelne mellem tre forskellige typer af patenter, nemlig produktpatenter, procespatenter og anvendelsespatenter. Om et givent argument for eller imod patenter er berettiget afhænger ofte af, hvilken type af patenter der er tale om. Dette hænger sammen med, at de tre forskellige typer af patenter i en vis forstand giver patent på vidt forskellige ting. Det mest vidtgående patent er produktpatentet, som i princippet giver patenthaveren råderet over alle anvendelser af det patenterede materiale. På denne måde minder patentet i mange henseender om en egentlig ejendomsret over det genetiske materiale56 . Omvendt har hverken procespatenter eller anvendelsespatenter nogen særlig lighed med en ejendomsret over det patenterede materiale, da det alene er konkrete procedurer, anvendelser, fremstillingsform med videre, patenthaveren har eneret til at benytte sig af. Nogle etiske argumenter angår først og fremmest produktpatenter og er vanskeligere at benytte i forbindelse med proces- eller anvendelsespatenter. For eksempel kan et argument imod patenter være, at det genetiske materiale er en fælles ressource, som ingen enkeltperson eller enkeltorganisation bør være i stand til at 56 Jævnfør overvejelserne om begrebet ejendomsret i underafsnittet Ejendomsret og patentering, side 59. 50| PATENT PÅ MENNESKERS GENER OG STAMCELLER REDEGØRELSE
Page 1 and 2: PATENT PÅ MENNESKERS GENER OG STAM
Page 3 and 4: Patent på menneskers gener og stam
Page 6 and 7: FORORD Det Etiske Råd udsender her
Page 8 and 9: 1. INDLEDNING OG BAGGRUND Patent p
Page 10 and 11: erne i særdeleshed - har fået sti
Page 12 and 13: Dermed er stamceller også blevet m
Page 14 and 15: Direktivets artikel 7 giver Den Eur
Page 16 and 17: holdelse af viden og forhindrer and
Page 18 and 19: 2. HVAD SIGER LOVEN OM PATENTER PÅ
Page 20 and 21: Opfindelsen skal have nyhedsværdi.
Page 22 and 23: udnytte opfindelsen eller overdrage
Page 24 and 25: Hvad EPO har lagt vægt på i sin a
Page 26 and 27: I bemærkningerne til loven lægges
Page 28 and 29: Planer om et nyt EF-patent og et ve
Page 30 and 31: Når det er nødvendigt at sige, at
Page 32 and 33: 3. GENOMET - VIDEN OG PERSPEKTIVER
Page 34 and 35: Som omtalt i indledningen har paten
Page 36 and 37: Ifølge det, man kalder biologiens
Page 38 and 39: totale genetiske variation imellem
Page 40 and 41: Selv ikke enæggede tvillinger er h
Page 42 and 43: Hvor meget styrer generne i forhold
Page 44 and 45: 4. HVAD ER DET DER PATENTERES? I de
Page 46 and 47: patenteres, så længe det er isole
Page 48 and 49: hele menneskehedens fælleseje, og
Page 52: disponere over alene. Om argumentet
Page 55 and 56: For det andet sikrer patentsystemet
Page 57 and 58: har også indgivet patentansøgning
Page 60 and 61: 6. PATENTER, EJENDOMSRET OG FORDELI
Page 62 and 63: eller har opnået et etisk set bere
Page 64 and 65: til, eller at individet endda skull
Page 66 and 67: opnås patenter, hvis der blandt an
Page 68 and 69: om at få et tilfredsstillende afka
Page 70 and 71: 7. MENNESKEOPFATTELSE, NATURSYN OG
Page 72 and 73: Der er formodentlig intet felt, hvo
Page 74 and 75: syn til naturen, er det i sidste in
Page 76 and 77: genetiseringen af menneskeopfattels
Page 78 and 79: individ og et menneske. Af den grun
Page 80 and 81: Vi tror, at mennesker og dyr er ska
Page 82 and 83: 8. STAMCELLER - VIDEN OG FORVENTNIN
Page 84 and 85: dyrke embryonale stamceller fra men
Page 86 and 87: knyttet hertil: mangel på organer,
Page 88 and 89: 9. ETISKE OVERVEJELSER ANGÅENDE PA
Page 90 and 91: For det første opnås patenterne p
Page 92 and 93: ler, væv og organer er dele af men
Page 94 and 95: ede nævnt tyder meget på, at de n
Page 96: Tankegangen kan næppe bruges som e
Page 99 and 100: imidlertid, at en sådan opfattelse
Page 101 and 102:
mere lukkede, og virksomhederne kan
Page 103 and 104:
3) Alle medlemmer af Det Etiske Rå
Page 105 and 106:
problem knytter sig til, at den alm
Page 108 and 109:
11. MEDLEMMERNES ANBEFALINGER ANGÅ
Page 110 and 111:
stamceller. Nogle af dem mener dog,
Page 112 and 113:
ORDLISTE Anvendelsespatent - Giver
Page 114:
ikke har specialiseret sig, men har
Page 117 and 118:
Etisk status / 15, 87, 93 EU’s pa
Page 119 and 120:
Somatiske celler / 82, 148, 155 Sto
Page 122 and 123:
BILAG 1: PATENTRET OG DET HUMANE GE
Page 124 and 125:
Allerede i den Fælles Nordiske Bet
Page 126 and 127:
Det internationale patentsystem Det
Page 128 and 129:
afhængig af den nationale retsorde
Page 130 and 131:
medicin. Netop de katastrofale sund
Page 132 and 133:
4. Nyere tiltag - Status for EF-pat
Page 134 and 135:
de stater, medmindre de er designer
Page 136 and 137:
DEL II - OPFINDELSER TILKNYTTET DET
Page 138 and 139:
eksempelvis betragtes et gen bestå
Page 140 and 141:
delse, som arbejderne skal munde ud
Page 142 and 143:
2. Definitioner Direktivet om biote
Page 144 and 145:
afsnit 1.2. foreligge en opfindelse
Page 146 and 147:
kun kan komme i betragtning til pat
Page 148 and 149:
I Kommissionens beretning fra 2002
Page 150 and 151:
den danske patentvejledning fremgå
Page 152 and 153:
Til illustration kan fremhæves CCR
Page 154 and 155:
grund af de potentielt vidtrækkend
Page 156 and 157:
En anden problemstilling, som adski
Page 158 and 159:
Det følger af patentvejledningen,
Page 160 and 161:
der hævdes at være mere fuldstæn
Page 162 and 163:
ver, have lejlighed til frit at giv
Page 164 and 165:
telsen af sådanne opfindelser kun
Page 166 and 167:
dom, som stammer fra offentlig fors
Page 168 and 169:
med reach-through claims. 92 I samm
Page 170 and 171:
8. Sammenfatning Gener og geners mu
Page 172:
ten uvedkommende. Selv om direktive
show all

patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?